Artikel top billede

Dansk Call of Duty-konkurrent lanceres i bidder - med succes

Det danske firma bag Interstellar Marines gik konkurs men har held med alternativ udvikling-strategi.

I 2009 måtte danske Zero Point Software erklære sig konkurs på trods af lovende smagsprøver på storsatsningen Interstellar Marines.

Spiludviklerne lovede dog, at spillet nok skulle blive en realitet. Og noget tyder på, at de får ret.

Interstellar Marines lever i bedste velgående, og det skyldes ikke mindst de omtalte smagsprøver.

Zero Point Software har nemlig valgt en alternativ udviklingsstrategi. I stedet for at overtale en stor spiludgiver eller investor vil Zero-folkene udgive spillet i små etaper, som spillets fans kan udfylde ventetiden med.

Og der er tydeligvis opbakning til den form for spiludvikling. I øjeblikket har 67.000 mennesker registreret sig på hjemmesiden for at støtte udviklingen. Den oprindelig hype omkring spillet varer tilsyneladende også ved. For eksempel har GameTrailers.com afspillet Interstellar Marines' videoer over en million gange, og karakteren er pt på 9.2 ud af 10

På længere sigt skal de mange småbidder samlet set blive til et færdigt spil, der kan konkurrere med stortitler som Call of Duty, lover spiludviklerne. Men det høje ambitionsniveau betyder også, at Zero Point Software endnu ikke tør sætte en dato på det endelig spil, der grundlæggende handler om menneskehedens første møde med en intelligent livsform i rummet.

Den næste skæringsdato kommer senere i år, hvor næste smugkig bliver frigivet i form af en spilsekvens. Zero Point Software har tidligere udgivet et interaktivt 3D-museum, hvor man kan udforske spillets forskellige figurer og fartøjer. En skydebane med navnet ’Bullseye’ (kræver registrering) og ’Running Man’, der giver den egentlige oplevelse af at bevæge sig rundt i 3D-verdenen. Se mere på www.interstellarmarines.com

Spillets fans er med til at finansiere spillet ved at forudbestille det og købe specielle brugerkontoer på spillets hjemmeside. Til gengæld får de førsteret til de nye spilsekvenser.
 

Realistisk form

Udviklerne mener selv, at de trofaste følgere holder fast, fordi spillet trods de futuristiske rammer holder sig til realistisk form. Smarte laservåben og muskuløse energi-rustninger er bandlyst.

"For os handler ’Interstellar Marines’ om at udvikle skydespil ved hjælp af de erfaringer, vi selv har gjort os omkring genren de sidste mange år. I ’Interstellar Marines’ får spillerne derfor en personlig oplevelse med mulighed for at opgradere deres karakter og våben, de får en uforudsigelig historie, som de kan spille igennem med op til tre af deres venner, og sidst men ikke mindst en multiplayer-del, der kan konkurrere med de største på markedet," siger medstifter Kim Haar Jørgensen.

Spillet har været lang tid undervejs. Kim Haar Jørgensen, hans fætter Gert Haar Jørgensen og den nuværende direktør i firmaet Nicolai Grønborg kom på idéen 1993, men har først fra 2006 stiftet Zero Point Software og arbejdet målrettet mod en ny dansk spilsucces.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere