Fornyet tillid fik Yahoo-bestyrelsen genvalgt

På trods af utilfredse aktionærer og Carl Icahns kuptrusler om at sprænge firmaet indefra, kom Yahoo-bestyrelsen uskadt igennem selskabets generalforsamling.

Yahoos administrerende direktør Jerry Yang bliver siddende på sin post. Det samme gør den resterende del af bestyrelsen.

Det ligger fast efter fredagens generalforsamling, hvor Yahoo-ledelsen måtte lægge øre til både ris og ros fra de fremmødte aktionærer.

»Det ser ud til, at de har aktionærernes tillid på ny, men til syvende og sidst bliver de nødt til at fokusere på firmaets mål og handle,« siger analytiker Rob Enderle fra Enderle Group ifølge nyhedsbureauet AFP.

Afstemningen fandt sted på et hotel i San Jose, Californien, efter Yang og bestyrelsesformand Roy Bostock blev mødt med spørgsmål og kommentarer fra omkring 150 Yahoo-aktionærer.

Under denne seance bad en af aktionærerne Bostock om at træde tilbage, hvilket han afviste med et kort "nej".

En anden roste bestyrelsen for at redde firmaet fra Microsoft.

»Med al den omtale, der har været omkring firmaet de seneste seks måneder, er der opstået en del misforståelser. Bestyrelsen kontrollerede processen i forhandlingerne med Microsoft fra begyndelsen,« sagde Bostock til de fremmødte ifølge AFP.

Han understregede samtidig, at Yahoo-bestyrelsen aldrig modsatte sig frieriet fra Microsoft, og at det var softwaregiganten selv, der lunefuldt valgte at forlade forhandlingerne.

»Yahoo forsøger endnu en gang at omskrive historien med udtalelser, der ikke er understøttet af facts,« lyder det fra Microsoft ifølge AFP.

Med Yahoo-bestyrelsens genvalg undgik man en regulær kamp om firma-toppen med den omstridte milliardær Carl Icahn, der tidligere har truet med at kuppe ledelsen.

For tre uger siden blev disse trusler afblæst, da Icahn og bestyrelsen indgik en studehandel, der indebærer, at antallet af bestyrelsesmedlemmer vil blive udvidet med tre nye ansigter - heriblandt Icahn selv.

De to resterende pladser vil bestyrelsen vælge ud fra en liste med ni kandidater, der er blevet anbefalet af netop Icahn.

Bostock sagde til aktionærerne, at bestyrelsen ser frem til at arbejde sammen med milliardæren.

»Nu har de deres største kritiker på deres ide,« siger Enderle til AFP for derefter at understrege, at Icahn er i en god position med henblik på at påvirke ændringer i firmaet.

Ifølge New York Times forventes de tre nye medlemmer at træde ind i bestyrelsen den 15. august.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere