Køleren i Søborg-centralen satte ud og skabte strømafbrydelser, der ifølge Ritzau førte til "nedsat fremkommelighed" for Sonfons kunder i Hovedstadsområdet, på Bornholm og i Nordjylland.
Også kunder hos andre teleselskaber, der benytter Sonofons mobilnet, har været ramt af sammenbruddet af mobilnettet. Også for Sonofons fastnetkunder var der ustabile forbindelser.
Ritzau bemærker, at selskabet selv undlod at fortælle om nedbruddet på sin hjememside. Det betegner pressechef Peter Glüsing som "beklageligt":
»På grund af andre udfordringer har vi ikke haft mulighed for at opdatere hjemmesiden. Det betød, at vi desværre ikke kunne skrive det ud på hjemmesiden,« sagde han lørdag til Rizau.
Sonofons net kom op at køre igen sidst på eftermiddagen lørdag.