Nu kan der udvikles til Windows Phone 7

Microsoft har løftet sløret for udviklingsværktøjet til den nye lovende mobil-platform.

Microsoft MIX10 er dette års store konference for udviklere, der laver applikationer til Microsoft-produkter, og i år er konferencens primære fokus på Windows Phone 7.

Microsoft har tidligere lovet, at man ville fortælle meget mere om det nye styresystem samt løfte sløret for detaljer omkring udvikling af programmer til styresystemet ved MIX, og Redmond-giganten har holdt sit løfte.

Windows Phone 7-udviklere vil kunne udvikle programmer til styresystemet på flere forskellige metoder. Der er indbygget understøttelse for den fulde version af Silverlight, og Microsoft har fremvist demonstrationer af Silverlight-applikationer, der kørte uden problemer. Desuden vil man også kunne udvikle med en kombination af Visual Studio 2010 og XNA v4.

Microsoft har frigivet en komplet pakke, der inkluderer alle de nødvendige værktøjer og installerer det samlet på din computer. Pakken er naturligvis gratis og kan hentes direkte fra Microsofts hjemmeside for udviklere til den nye platform.

Vi har afprøvet udviklingsværktøjerne, og hvis man kender til enten C#- eller Silverlight-programmering, burde man føle sig hjemme i udvikling til Windows Phone 7. Vi fik hurtigt stablet et koncept på benene.

Microsoft har også sat flere detaljer på design- og specifikationskravene til Windows Phone 7-telefoner.

Skærmopløsningen skal minimum være 320 x 480 pixels (HVGA), men de første mobiler med Windows Phone 7 vil alle have en skærmopløsning på 480 x 800 pixels (WVGA). Processoren skal minimum være en ARM v7 Cortex / Scorpion og telefonens grafikenhed (GPU) skal understøtte DirectX 9. Producenterne skal minimum inkludere 256 megabyte arbejdshukommelse (RAM) i telefonerne samt 8 GB flash-hukommelse.

Der skal desuden være et indbygget accelerometer, assisteret GPS (aGPS), kompas samt lys- og nærhedssensor. Kameraets opløsning skal minimum være på 5 megapixels.

Det forventes at bl.a. LG, Samsung og Sony Ericsson kommer med Windows Phone 7-produkter, når styresystemet lanceres til efteråret. Ved Microsofts MIX10-konference har Microsoft benyttet hidtil ukendte prototyper fra både LG og Samsung til demonstration.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere