Forhandleren ITonline konkurs

Eurogate, der står bag webportalen ITonline, er gået konkurs. Det er direktionen selv, der har indgivet en egenbegæring om konkurs.

Eurogate er gået konkurs med en gæld på en million kroner.

Ifølge kurator Allan Fischer indsendte bestyrelsen for Eurogate en egenbegæring om konkurs den 13. juni. Den 20. juni blev virksomheden erklæret konkurs af Skifteretten.

»Lige nu arbejder vi på at få en overdragelse af aktiverne på plads. Der er tale om en betinget overdragelse af ITonline til den ene ejer, og vi regner med at de sidste kreditorer siger ja senest torsdag,« lyder det fra Allan Fischer.

Det er Hans Søderberg er en del ejerkredsen bag Eurogate, der er kommet med et tilbud på aktiviterne i selskabet. Ifølge Allan Fischer vil Hans Søderberg overtage alle aktiviteter og hjemmeside og føre ITonline.dk videre under samme navn.

Af samme grund er hjemmeside heller ikke lukket ned, meddeler Allan Fischer, men han mener ikke, at det er muligt at handle på siden.

»Det skulle ikke være muligt at handle på siden, men jeg er ikke klar over, om der er en egentlig orientering til kunderne på siden,« siger Allan Fischer.

ComONs søsterblad CRN har netop gennemført en ordre på sitet og fået følgende besked:
»Tak! Din bestilling er nu modtaget af IT Online.« Til gengæld er der ingen oplysninger om ITonline eller moderselskabets konkurs.

Eurogate lancerede ITonline.dk i september 2005. I skifteretten kom det frem, at den samlede gæld var 1.040.000 kroner.

Told og Skat samlede krav er på 140.000, men de resterende 900.000 er leverandørgæld, det oplyser kurator. Aktiverne i selskabet udgør omkring 100.000 kroner.

Købstilbuddet fra den gamle ejergruppen med Hans Søderberg i spidsen er ifølge kurator langt bedre, end hvad der kan opnås ved at lade selskabet gå konkurs.

Selskabet blev dannet i 2005 af Hans Søderberg og Morten Torup. Sidstnævnte forlod selskabet i september 2006, men ejer stadig 33 procent af den nu krakkede virksomhed. Eurogate drev blandt andet webportalen ITonline.

»Jeg har ikke haft nogen kontakt med selskabet siden, jeg forlod det, så konkursen kommer som en overraskelse for mig,« siger Morten Torup til ComOns søsterblad CRN.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere