Danskernes tøven overfor at benytte nettets mange indkøbsmuligheder er måske ved at være fortid. I hvert fald har portalen, Jubii, succes med salg af et antivirusprogram over nettet. Det er antivirusprogrammet Panda Titanium, der går godt til danske pc-brugere.
Siden begyndelsen for tre måneder siden, har Jubii udelukkende via sitet http://antivirus.jubii.dk, solgt over 5.000 programlicenser. Mere end 70 procent af transaktionerne er foretaget med Dan- eller kreditkort.
Det er gennem Jubii muligt at spare 625 kroner, eller næsten 70 procent af Titaniums normalpris. Hertil kommer, at det er muligt at opnå ekstra rabat, hvis man er medlem af Jubii Nation.