iPhone er landet

Så skete det, mange har ventet på i flere år. Steve jobs lancerede Apples nye iPod-telefon-hybrid, under det sigende navn iPhone.

Steve Jobs gav den hele armen, da han i sin keynote fra scenen på årets Macworld åbning i San Francisco, præsenterede Apples nye iPod-, telefon-, PDA-hybrid, ved navn iPhone.

iPhone er i bund og grund den widescreen iPod, verden har ventet på, krydret med telefon og PDA funktioner. Apple har forsøgt at omgå alle de almindelige problemer i de gængse smartphone produkter, og i stedet skabt en ren knapfri enhed domineret af en stor 3.5" 320 x 480 pixels farveskærm.

Navigationen foregår ikke, som man kender det fra mange PDA smartphones med en stylus, men i stedet med fingrene via Apples nye avancerede gesture system. Mange af kontrolfunktionerne kender vi fra Apples bærbare computere, hvor tapping og multifingerscrolling er hverdagskost for de fleste brugere.

OS X er grundstammen i enheden, der også tilbyder Apple Mail, webbrowsing via Safari, understøttelse af widgets, RSS, Google maps, samt naturligvis afspilning af video og musik.
Om vi kan tillade os alene at kalde det lille vidunder for en smartphone vil tiden vise, i hvert fald hører iPhone så til blandt de absolutte topspillere på det marked.

På telefonsiden har Apple virkelig forsøgt at knække smartphone-nøden, dog uden at befri enheden fra problemet med at gå rundt med en skærm på kinden. Det er dog ikke noget, et godt headset ikke kan klare, og her kan Apple selvfølgelig også hjælpe med et rigt udvalg af tilbehør til den lille ny. Kontakter synkroniseres, som alt andet i iPhone, gennem iSync og tilgås nemt via gesture systemet direkte på skærmen.

Opringer startes ved blot et enkelt tryk på skærmen og systemet er i det hele taget meget simpelt opbygget, på ægte Apple maner. Skærmen er udstyret med afstandsføler og kan selv finde ud af, om man trykker ved en fejl. Desuden kan den, som mange moderne digitalkamera, selv finde ud af, om man holder skærmen på højkant, eller om den ligger ned, og herefter tilpasse billedet derefter.

iPhone er udstyret med de nyeste teknologier med undtagelse af en enkelt ret væsentlig funktion. WiFi og bluetooth er indbygget, men desværre understøtter iPhone alene GSM+EDGE hvilket begrænser udbredelsen en del i vores del af verden, hvor UMTS (3G) vinder mere og mere frem blandt kunderne.

iPhone vil i begyndelsen kun være at finde fra den amerikanske teleudbyder Cingular, men den vil blive introduceret i Europa sidst i 2007. I Asien ser man først iPhone i 2008. Hvordan det vil se ud med fremkommeligheden i Danmark vil tiden vise.

Prisen for en iPod og en smartphone er med Apples regnestok hvad der bestemmer prisen for henholdsvis 4 og 8GB modellerne af iPhone, på henholdsvis $499 og $599.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere