Bibob beder Apple om lov til at sælge "forbudte" iPhones

Frank Rasmussens iPhone-planer trækker ud, fordi han har besluttet at spørge pænt hos Apple, før han stater parallelimporten. Hvis Apple ikke svarer på henvendelsen vil han i god tro kunne sælge parallelimporterede iPhones udenom Telias danske monopol.

I sidste måned fortalte Bibob, at der snart ville være ikke-låste iPhones på selskabets hylder - til trods for Apples nidkære forbud mod at andre end udvalgte partnere distribuerer telefonen.

Ind til videre er Apple-telefonerne dog udeblevet. Det skyldes ifølge Bibob-stifter Frank Rasmussen, at der skal indføres en ekstra faldskærm i projektet, så Bibob undgår at blive sagsøgt til spåner i Apples højeffektive advokatmaskineri.

Faldskærmen er et brev, som Frank Rasmussen har sendt. Modtageren er Apple selv. Pointen er, at Bibob gerne vil vise, at man har givet Apple mulighed for at fortælle, hvordan det forholder sig til de telefoner, som Bibob vil parallelimportere.

Humlen ved parallelimport er, om varerne er sendt til et EU-land som første destinationsssted. Hvis det er tilfældet, så er parallelimporten ifølge EU-lovpraksis helt legal.

Men hvis varerne oprindeligt var tiltænkt et andet marked, for eksempel Asien, så kan producenten både bestille razzia og beslaglæggelse af de parallel-importerede varer samt få synderen idømt en klækkelig bøde. Den situation vil Frank Rasmusen gerne undgå.

»Vi har skrevet til Apple og bedt dem bekræfte, at de telefoner, vi gerne vil sætte til salg, har haft et EU-land som første destination,« forklarer han til ComON.

Først hvis Apple reagerer på brevet vil han oplyse serienumrene på det parti telefoner, han har på hånden.

Apple er mest kendt for at styre sin distribution med jernhånd og iskold jura. Forventer du et hurtigt og tjenestevilligt svar, når du direkte beder om lov til at parallelimportere?

»Njøh, men det er sådan set også mest for at have ryggen fri, for hvis de ikke reagerer på brevet, så kan vi sige, at de har haft muligheden. Og hvis telefonerne ER fra et EU-land, hvor de er førstegangsimporteret, så er vi på den sikre side,« siger Frank Rasmussen.

Hvor lang frist han præcist vil give Apple-bureukratiet til at reagere, ved han ikke præcist. Han henviser til begrebet "en rimelig tidsfrist", som skal defineres af Bibobs advokat.

Hos Unotel har man også søsat et iPhone-projekt. Her er der ifølge ComONs oplysninger ikke tale om at vente på et svar fra Apple, men alligevel fungerer salget af de parallelimporterede telefoner foreløbigt kun på forventet efterlevering omkring jul.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere