Danske mobilselskaber har ikke råd til konkurrence

De danske mobilpriser har stået i stampe siden 2004. Årsagen er, at økonomien på det danske mobilmarked er så dårlig, at selskaberne ikke har råd til at konkurrere, siger en dansk teleanalytiker.

ComON kunne tidligere i dag fortælle, at der ikke har været konkurrence på det danske mobilmarked, siden TDC og Sonofon i 2004 købte lavpris-mobilselskaberne Telmore og CBB. Ifølge en dansk teleanalytiker er der dog en god grund til, at vi ikke ser en større priskrig på det danske mobilmarked. Selskaberne har ganske enkelt ikke råd.

»Økonomien hos de danske mobilselskaber er så dårlig, at der ikke er plads til prisnedsættelser. Der er kun ét selskab, der tjener penge i Danmark, og det er TDC - hverken Sonofon, Telia, Orange eller 3 har været i stand til at forrente de investeringer, de har lavet i Danmark,« siger teleanalytikeren John Strand til ComON.

Han understreger, at man skal være opmærksom på, at der er tale om to vidt forskellige markeder.

»Der bor dobbelt så mange mennesker i Sverige til det samme antal operatører, og der er stor forskel på selskabernes økonomi - ikke mindst i kraft af den bindingsperiode, som kunderne pålægges,« siger John Strand og fremhæver, at de svenske mobilselskaber med en bindingsperiode på hele 24 måneder har et væsentligt bedre indtjeningsgrundlag end de danske selskaber.

Minutprisen på mobilopkald ligger i dag på 75 øre i Danmark mod kun 50 øre i Sverige, men minutprisen alene giver ikke et retvisende billede af de samlede priser for mobiltelefoni i de to lande.

John Strand forklarer, at der er to grunde til, at samtalepriserne når alt kommer til alt ikke er så forskellige i Sverige og Danmark. For det første har svenskerne højere sms-priser, mens vi i Danmark sms'er ubegrænset, og for det andet har svenskerne højere opkaldsafgifter - og eftersom et gennemsnitligt mobilopkald kun varer mellem to et halvt og tre minutter, udgør opkaldsafgiften en relativt stor del af de samlede mobilomkostninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere