Telia runder 100.000 kabelmodem-kunder

Telias kabel-tv og bredbåndsselskab, Telia Stofa, har netop rundet kunde nummer 100.000 på StofaNet bredbånd, der kører via antenne- og boligforeningernes kabel-tv net.

Telias kabel-tv og bredbåndsselskab, Telia Stofa, har netop rundet kunde nummer 100.000 på StofaNet bredbånd, skriver de i en pressemeddelelse. Dermed sidder selskabet ifølge egne oplysninger på omkring 20 pct. af landets private bredbåndsbrugere. Ifølge selskabet, der leverer kabel-tv til 600.000 husstande i Danmark, er det blandt andet den forbrugsafregnede abonnementsform, der har sat skub i væksten.

»Mange mennesker er via jobbet så vant til hurtigt internet, at de mister tålmodigheden, når de sidder hjemme med de langsomme 56K- eller ISDN forbindelser. De vil også have kvalitetstid på nettet på hjemmecomputeren, og derfor rammer vi formentlig helt rigtigt med vores bredbånds-tilbud,« siger Ole Simonsen, administrerende direktør i Telia Stofa.

Afregningsformen Flexrate er anderledes opbygget end de fleste andre bredbåndsprodukter på markedet, idet man betaler forbrugsafregnet alt efter behov - og det appellerer ifølge selskabet i høj grad til bredbåndsbrugerne.

»Hvis man for eksempel sammenligner hastighed og priser på forbrugsafregnet bredbånd fra Telia Stofa med tilsvarende produkter fra konkurrenterne, så er vores bredbånd - som vi ser det - langt det bedste tilbud på bredbånd til familien Danmark, fortæller Ole Simonsen.

Telia Stofa forsyner omkring 600.000 kabel-tv kunder i Danmark, men for at få adgang til bredbånds-løsningen skal den enkelte antenne- eller boligforening have en teknisk udbygning - en såkaldt returvejsløsning, der giver tilladelse til datatrafik i begge retninger. Tv-signaler kræver f.eks. kun trafik i én retning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere