Nye sikkerhedsopdateringer af Firefox 2.0 og 1.5 lukker et hul i FTP protokollen. Folk, der bruger Firefox, er formodentlig allerede blevet bedt om at opdatere.
Hullet i Firefox kunne bruges af en specifikt kodet FTP server til at udføre en skanning af maskiner inde bag en firewall.
Ifølge Mozilla udgør det ingen fare, men informationer om et internt netværk kunne blive afsløret og derefter brugt til at angribe systemet, hvis der samtidig er andre sårbarheder i systemet.
Mozilla opfordrer samtidig brugere af Firefox 1.5 til at skifte til 2.0-versionen, da sikkerhedsopdateringer til version 1.5 kun vil være tilgængelige frem til den 24. april, hvor Mozilla ikke længere vil understøtte versioner af Firefox ældre end 2.0.