Mobiloperatøren Vodafone har midlertidigt fået stoppet salget af iPhone i Tyskland.
En ret i Hamborg bad Deutsche Telekom om at stoppe salget af iPhone fra deres butikker.
Det retslige skridt kommer fra Vodafone, der angiveligt er bekymrede for hvilken effekt aftalen mellem Apple og Deutsch Telekom kan have på det tyske marked.
Aftalen går ud på, at Deutsche Telekom skal give Apple en del af indtægterne fra kundernes telefoni. Til gengæld får Deutche Telekom eneret på at sælge iPhone i den overskuelige fremtid.
Hos Vodafone frygter man, at det kan føre til, at andre fabrikanter som Nokia og Sony Ericsson vil gøre det samme, hvilket ville betyde mindre valg og dårligere indtjening for mobiloperatørerne.