Om nogle år kan mobiltelefonen været drevet af luft. Forskere fra den norske forskningsorganisation SINTEF har fremstillet et mobilbatteri, som drives af oxygen. Ifølge forskerne kan batteriet være i handelen allerede om få år - og det vil kunne sælges for omkring en halvtredser.
»Det er lykkes os at kombinere det bedste fra brændcelscelle- og batteriteknologien. Luften trænger ind og reagerer som den ene pol på batteriet. På den anden pol sidder en zinkplade. Her sker der en kemisk reaktion, som frigiver elektrisk energi,« siger SINTEF-forsker Trygve Burchardt til den norske avis Aftenposten.
På trods af den lange levetid mellem hver opladning, så er batteriets totale levetid ikke noget at skrive hjem om. Efter blot ti opladninger er batteriet klar til skraldespanden. Derfor mener forskerne at batteriet bør sælges billigt. Da luft er gratis og zink billigt mener forskerne at batteriet bør kunne sælges for omkring en halvtredser igennem supermarkeder og lignende.