Salget af set-top bokse, der gør det muligt at se digitalt tv og få det fulde udbytte af fladskærme, slår alle rekorder.
Elektronikbranchens forventning om et samlet salg på 50.000 i 2006 er allerede overgået. Alene i første halvår er der solgt over 100.000 bokse, og salget er siden fortsat for fuld kraft. Det skriver Epn.dk
Tallene fremgår af en dugfrisk opgørelse fra Branchen ForbrugerElektronik (BFE).
Salget svarer til, at fire procent af samtlige husstande nu kan se digital-tv. Ifølge BFE viser en undersøgelse, at det eksplosive salg skyldes, at mange gerne vil kunne se DR2. Men det er også vigtigt for forbrugerne, at få det fulde udbytte af de indkøbte fladskærme, viser undersøgelsen.
Hovedparten af de mange set-top bokse bruges til husstandens tv i stuen. Kun syv procent bruger boksen i tilknytning til et tv andetsteds i huset, men ni procent svarer, at de har købt boksen til sommerhuset.