Skype-brugere efterlyser kundeservice

Utilfredse kunder klager over Skypes dårlige kundeservice samt tekniske problemer.

VoIP-telefoniservice Skype har redet på en bølge af næsten uendelig succes og fremgang, men nu er utilfredse kunder begyndt at give lyd fra sig. Det skriver Cnews.

Et af klagepunkterne går på dårlig kundeservice - eller rettere sagt mangel på egentlig kundeservice, hvor brugerne kan ringe ind og få support og information om regninger med mere.

Den eneste mulighed for at komme i kontakt med Skype er at sende en e-mail, og ellers vente på, at der kommer svar retur.

Endvidere er mange brugere af Spypes betalingsservices utilfredse med, at telefonregningen kommer så sent, at de ikke når at betale den, inden sidste betalingsfrist udløber, hvorfor abonnementet lukkes.

På den tekniske side klager brugere over hul i forbindelsen, som indebærer flere samtidige samtaler på linjen. Det kan bevirke at uvedkommende får adgang til privat information.

Skypes VoIP-telefoniservice blev lanceret sidste år, og har haft en vækst, der placerer Skype som historiens hurtigst voksende kommunikationsværktøj nogensinde.

Skype har samme brugerflade som Instant Messenger-programmerne, eksempelvis ICQ og MSN Messenger. Det giver mulighed for at oprette kontaktlister med venner og bekendte, hvor man på samme vis som ved brug af im-programmerne kan se, om kontakterne er online eller ej.

Skypes tilbyder både gratis telefoni via internettet samt betalingsservices. Ved den gratis telefoni betaler man udelukkende for internetopkoblingen, og der kan derfor være penge at spare på telefonregningen, især hvis man ringer til udlandet.

Skypes tjeneste er umådelig populær - så populær at analytikere fra analyseselskabet Evalueserve i januar vurderede, at Skype udgør en trussel mod traditionel telefoni.

Skypes VoIP-applikation var i januar downloadet næsten 50 millioner gange, og antallet af brugere stiger med 80.000 om dagen på verdensbasis.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere