Værktøj til måling af e-parathed

Hvor klar er virksomheden til digitale forretninger? Det har portalen eForretning.dk, der drives i samarbejde mellem Dansk Dataforening og FDIH, lavet et eBarometer, der kan hjælpe virksomhederne med at få svar på.

EBarometer er et interaktivt benchmarking værktøj, hvor små og mellemstore virksomheder kan måle hvor langt de er nået med digitalisering af deres forretning.

Ebarometer giver virksomheder en mulighed for, at undersøge på hvilke områder virksomheden bruger e-business godt, og på hvilke områder der er mulighed for forbedring. Der er lagt vægt på at udvikle et meget anvendelsesorienteret værktøj, der kan give virksomheder en direkte hjælp til at få udnyttet teknologien som en forretningsmæssig styrke.

- Regeringen har som erklæret mål, at informationsteknologien anvendes på måder, der kan hjælpe til at styrke erhvervslivet. eBarometer er et godt eksempel på, hvordan sådan et mål kan fremmes. Videnskabsministeriet arbejder selv med en analyse om virksomhedernes anvendelse af IT, herunder udviklingen af et IT-benchmarking værktøj, der vil blive lanceret i løbet af foråret, siger minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander om initiativet.

testen af e-parathed foregår ved at virksomheden besvarer en række spørgsmål om dens brug af IT og internet. Herefter får den med det samme målt sine styrker og svagheder i forhold til andre virksomheder på i alt 8 vel afgrænsede IT-områder.

Samtidig tilbyder e-Barometer gratis konsulenthjælp gennem et samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriets teknologiske informationscentre. Konsulenthjælpen kan bestilles direkte fra eBarometer og vil tage udgangspunkt i benchmarkingen.

Allerede ved starten vil benchmarkingen blive foretaget udfra data fra næsten 800 virksomheder, hvad der har været mulig pga. et samarbejde med PLS Rambøll Management, der har stået for den tekniske løsning.

Benchmarkværktøjet ligger på adressen:
http://www.ebarometer.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere