Cebit: Dansk Bluetooth-headset med display

Et Bluetooth-headset med display og et til almindelige batterier skal være med til at fastholde danske GN Netcoms knap 40 procent af et marked i kraftig vækst.

Behold telefonen i lommen, men kast blot et blik på bluetooth-headsettet ind det sættes til øret og opkaldet besvares. Det bliver realiteten med danske GN Netcoms nye Jabra BT800 Bluetooth-headset med display, som bliver vist frem på den igangværende Cebit-messe, men først kommer på gaden senere på året.

"Med Bluetooth er det ofte nu kun headsettet, der ligger fremme, mens telefonen blot fungerer som "serveren" i baggrunden, og derfor synes vi det kunne være interessant at lave et headset med display," forklarer Morten Steen-Jørgensen, vicedirektør i GN Netcom med ansvar for den mobile division til IT-avisen ComON.

Headsettet er også i stand til at modtage sms'er, men det er stadig kun ganske få telefonmodeller, der understøtter denne feature.

Antallet af solgte Bluetooth-headset er på verdensplan vokset fra 700.000 enheder i 2002 til mellem 3 og 3,3 millioner enheder sidste år. Morten Steen-Jørgensen forventer at markedet vil vokse til mellem 6 og 8 millioner enheder i 2004.

"Det er vores ambition at fastholde vores markedsandel på 40 procent i det her hastigt voksende marked, og det kan kun ske ved at være innovative," siger Morten Steen-Jørgensen.

Sammen med BT-800 præsenterer firmaet også fire andre Bluetooth-nyheder på Cebit. Den første er en speakerphone som kan bruges både på kontoret og i bilen, i det den får strøm fra et almindeligt batteri og ikke fra cigarettænderen i bilen. Den anden nyhed er et nyt headset med ledning. Begge disse produkter er på gaden nu til henholdsvis omkring 1100 og 275 kroner.

Den tredje nyhed fra firmaet er et Bluetooth-headset målrettet til unge og andre med en lille pengepung. De små batterier er ofte det der er med til at gøre Bluetooth-headsets dyre. For at holde prisen nede er det nye Jabra BT-110 headset derfor udstyret med plads til et almindeligt AAA-batteri, der giver op til 15 timers taletid. Det er omtrent det dobbelte af almindelige Bluetooth-headsets. Samtidig vejer headsettet kun 26 gram med batteri. Det er et par gram mere end et gennemsnitligt headset.

"Vi tror på, at Bluetooth-markedet nu er blevet så modent, at der er plads til segmentering. Med det her headset begynder Bluetooth at komme så langt ned i pris, at også unge og folk, der ikke bruger headsettet hver dag kan være med," siger Morten Steen-Jørgensen.

Det fjerde nye produkt er efterfølgeren til firmaets Jabra BT-200 headset. Et par gram i vægt og et par millimeter i tykkelse er blevet barberet af ligesom lyden er blevet forbedret i det nye Jabra BT-500 headset.

BT-110 og BT-500 vil være på gaden i starten af tredje kvartal sammen med BT-800. Priserne holder GN Netcom stadig tæt til kroppen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere