Flittig hackergrupper fredet af politiet

De særdelses aktive 'piger' i hackergruppen Team Gilmore Girls er politianmeldt med navn og adresse. Men hidtil har politiet øjensynligt intet foretaget sig i sagen.

Hackergruppen Team Gilmore Girls, der havde deres storhedstid for et par år siden (hvor de blandt andet hackede en artikel på ComON.dk) - men tilsyneladende endnu ikke er gået helt i stå - er flere gange blevet politianmeldt med navne og adresser på de kriminelle medlemmer, men uden at politiet har foretaget anholdelser, endsige afhøringer, i sagen.

Men dansk politis afdeling for it-kriminalitet (NITEC) har øjensynligt ikke haft ekspertisen, ressourcerne og/eller det fornødne mod, til at binde an med de driftige hackere.

Blandt andre har den tidligere direktør i DK-CERT, Preben Andersen, i flere omgange gjort NITEC opmærksom på, at CERT lå inde med en række oplysninger på Team Gilmore Girls. Heriblandt persondata på mindst to af gruppens medlemmer. Men Preben Andersen har aldrig fået en tilbagemelding fra politiets it-kyndige:

»Det overrasker mig ikke, at politiet stadig ikke har gjort noget i sagen. Man prioriterer den personfarlige kriminalitet højere, så it-kriminalitet kommer ned på prioriteringslisten. Politireformen skulle have ændret på det, men det er ikke mit indtryk, at der er sket ret meget siden vi afleverede vores rapport sidste år,« siger Preben Andersen, der i øvrigt selv er gammel politimand, til Business.dk.

Også et tidligere medlem af gruppen, 'Woody', har forgæves forsøgt at hjælpe politiet med optrevling og pacificering af Team Gilmore Girls kreative kræfter:

»Jeg har forsøgt at følge op på sagen og supplere med ekstra oplysninger til politiet igennem fire måneder, men de efterforsker slet ikke sagen. Det er fuldstændig tåbeligt forløb, hvor jeg har spildt en masse tid og kræfter,« siger 'Woody' til Business.dk.

Det har fået ham til at rette sin kritik mod politiets it-styrke, som han i bedste fald opfatter som uinteresserede:

»Sikkerhedseksperterne fra NITEC, (Politiets center for IT-kriminalitet, red.) viste slet ikke interesse for at følge op på et meget lovende spor, og jeg bad om at få lov til at tale med en overordnet. Men heller ikke han udviste den store interesse. De sagde blot, at de fik så mange sager ind, at de ikke havde ressourcer til det,« siger Woody, der videre forklarer, at hackerne er velbevandrede i den danske lovgivning på området, og derfor har en klar fornemmelse for, hvor langt de kan tillade sig at gå.

Det resulterer blandt andet i, at Team Gilmore Girls aldrig begår økonomisk kriminalitet i gruppen navn, da de kender paragrafferne og derfor har en klar fornemmelse for, præcist hvor langt de kan gå.

Fakta:
NITEC er oprettet af politiet som et særligt center, til at efterforske it-kriminalitet, men efterforsker kun sjældent selv sager.

I stedet fungerer NITEC som en form for rådgivningscenter for de lokale politikredse, hvor de kan indhente ekspertise på området. Men risikoen ved at lade lokale politikredse efterforske en it-kriminalitetssags til tider komplekse struktur er, at den måske havner i bunken af cykeltyverier, hustuvold og checkbedrageri og prioriteres og behandles derefter.

Af samme årsag har blandt andre det nu nedlagte "Råd for IT-sikkerhed" foreslået, at der oprettes et særligt statsadvokatur, der dedikeret kan efterforske kompleks it-kriminalitet, efter samme model, som Bagmandspolitiet efterforsker økonomisk ditto.

Et sådan statsadvokatur kunne i øvrigt have været indført under den nyligt overståede politireform, men dengang afviste justitsminister Lene Espersen behovet i en kommentar til Computerworld:

»Jeg er sikker på, at større kredse vil give politiet langt bedre chancer for at rekruttere og fastholde de spidskompetencer, der skal til for at løse fremtidens opgaver«, mente justitsministeren dengang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere