Søgemaskinerne er Internettets hjerteblod. Det er fuldkommen umuligt at bevæge sig rundt på
nettet, hvis man ikke har et værktøj, der står bi i navigeringen mellem informationerne. Det kræver
betydelige investeringer, hvis man vil skabe en fornuftig søgetjeneste på nettet, derfor er dette
marked i hænderne på få giganter som Yahoo, Alta Vista og Jubii. Det er ikke for ingenting, for
tjenesterne tilbyder imponerende mange funktioner og enkle brugerflader. Ingen kunder er mere
troløse end Internet-brugere; hvis de ikke er tilfredse, klikker de sig hastigt videre i det digitale
infoparadis. Men selvfølgelig findes der andre, mindre kendte søgemaskiner, hvoraf mange gemmer
imponerende og overraskende funktioner; vi har kigget nærmere på de alternative søgetjenester på
Internet.
Robot eller menneske?
Hvem tænker egentlig over, hvordan søgemaskinen samler de mange adresser? Det er selvfølgelig
indlysende, at der ikke sidder en stab af medarbejdere og indtaster adresse efter adresse. Det sker
gennem automatiske programmer, de såkaldte spiders eller bots, som samler, katalogiserer og
bedømmer adresser. Bots er konstant undervejs på nettet, og fungerer efter fastlagte parametre, bl.a.
noterer de, hvor mange gange bestemte ord forekommer på siderne. Men enkelte steder på nettet har
man opdaget mennesker som arbejdskraft.
HumanSearch er et eksempel på en søgemaskine, der er
drevet af mennesker, ikke robotter. Det betyder, at du formulerer et spørgsmål, kort og præcist, som
bliver læst af et rigtigt menneske, der går ud på Internet og leder efter svaret. Du kan f.eks. spørge,
hvor du finder en bestemt type informationer, eller om en bestemt person eller by er på nettet.
HumanSearch er fantastisk, hvis man har prøvet alle andre søgemaskiner og ikke har fundet det
ønskede, men den menneskelige faktor medfører selvfølgelig en række ulemper - f.eks. skal man
vente nogle dage, før man får sit svar, hvilket de fleste netbrugere nok vil finde lidt uvant. Men en
tjeneste som HumanSearch bliver samtidig bedre for hvert spørgsmål, der stilles, fordi spørgsmål og
svar gemmes i en database, der kan gennemsøges fra nettet. Så hvis en anden bruger har stillet
samme spørgsmål, får man omgående præsenteret det rigtige svar.
Lidt hovedregning afslører, at en
maskine som HumanSearch aldrig vil kunne løbe rundt rent økonomisk; en anden menneske-baseret
søgetjeneste, FindOut, findes stadig på nettet, men har lukket for modtagelsen af spørgsmål.
Emnebaseret søgning
En anden form for søgemaskiner beskæftiger sig kun med et afgrænset temaområde. En sådan
emnebaseret søgetjeneste har den fordel, at mængden af søgbar informationer er langt mere
begrænset end hos de store maskiner, hvorfor informationerne kan præsenteres mere overskueligt og
måske i en form, der passer til emnet. Sådanne søgemaskiner indeholder ofte redigerede kataloger,
og repræsenterer derfor udmærkede indgangsvinkler, hvis man kan finde en maskine, der passer til
emnet. De såkaldte "ekspert-maskiner" er temabaserede søgemaskiner, som vedligeholdes og
opdateres af eksperter indenfor et givent område, ofte i et universitets-miljø.
F.eks. findes talrige
"historiske" søgemaskiner, der kun indeholder et meget begrænset antal links, udvalgt af historikere.
Som bruger kan man vælge, om man ønsker at andre skal træffe udvalget for en, eller selv vil
arbejde sig gennem et stort antal sider.
Et flot eksempel på, hvordan man kan opbygge en søgetjeneste omkring et relativt snævert emne,
findes hos "Aqueous". Undertitlen til denne tjeneste lyder "the search engine that's all wet".
Søgemaskinen beskæftiger med alle former for vand-relaterede informationer på nettet, f.eks.
grundvandsinformationer, dykkerudstyr, mineralvand og sejlskibe. Men gennem denne indsnævring
af emnet opnår tjenesten en "dybde", som ikke fås andre steder på nettet. Aqueous er ikke nettets
største eller bedste søgemaskine, men hvis man søger efter noget, der har med vand at gøre, er den
helt genial.
Der findes mange andre eksempler på temaorienteret søgning på nettet, f.eks. Airport
Search Engine, der som navnet antyder finder lufthavnes hjemmesider, WWWomen, der udelukker
henviser til kvinde-relaterede sider, og Study Web, som sender brugeren videre til uddannelses- og
forsknings-orienteret materiale.
De mest populære
Trods det faktum, at Yahoo, Alta Vista og Excite har en nærmest monopol-agtig status på
søgemaskine-markedet, findes der også andre maskiner, som forsøger at indeksere hele nettet og slå
de store konkurrenter på hjemmebanen. Faktisk findes en håndfuld andre mere eller mindre kendte
"store" maskiner, som kan ses som reelle alternativer til de ovenstående, f.eks. Lycos, Infoseek,
HotBot og Webcrawler.
Men det stopper ikke her. Bevæger man sig ud til de små, lidet kendte
tjenester, finder man mange perler. F.eks. Go2.com, der som en unik funktion fremviser en liste over
de 100 mest søgte begreber. Søgemaskinen indeholder både et katalog, der minder om Yahoo, og
den traditionelle database over indekserede hjemmesider, hvor sidstnævnte dog ikke fungerer
tilfredstillende.
En anden mulighed, hvis man vil optimere sin søgning, består i at indtaste søgeordet i flere
forskellige maskiner. Ingen søgemaskiner har hele nettet indekseret i deres database, oftest kun et
meget lille udpluk. Så blot fordi det søgte ikke findes hos en bestemt maskine betyder det ikke, at det
slet ikke findes på nettet. De såkaldte meta-søgemaskiner er kunstige overbygninger til
søgetjenesterne, som sender brugerens søgeord til flere forskellige maskiner samtidig. De er faktisk
helt essentielt, hvis søgningen blot skal være moderat effektiv.
Den bedste meta-søgemaskine er
Inference Find; faktisk er der her tale om en intelligent agent, som ikke blot videresender søgningen,
men modtager resultaterne og bearbejder dem, sletter duplikater og sorterer dem efter domæne - de
færdige resultater vises i et samlet dokument, som gør det meget nemmere at navigere i
informationsmængden. Brugeren kan selv vælge, hvor længe agenten skal vente på svar fra
søgemaskinerne, fra 5 til 30 sekunder - jo længere den venter, jo flere svar kommer med.
Fish4it går den anden vej - her reduceres mængden af muligheder til et eneste link. Men
søgemaskinen har indbygget avancerede sorteringsfunktioner, hvilket betyder, at anbefalingen ofte
rammer plet.
Find filen
De gængse søgesystemer er baseret på, at man indtaster et begreb, og får returneret en liste over
dokumenter, der indeholder dette ord. Det fungerer i de fleste tilfælde udmærket, men hvad, hvis
man søger efter et bestemt program eller en fil? Der er opstået en række højt specialiserede tjenester,
der indeholder henvisninger til filer og programmer på nettet.
En af de største og bedste er Filez, der
hævder at have over 60 millioner filer indekseret. Det er selvfølgelig umuligt at efterprøve, om dette
tal er korrekt, men ihvertfald er databasen en udmærket indgangsvinkel, hvis man søger efter
software på nettet. Man kan enten indtaste programmets navn eller filnavnet, hvis man kender dette.
En tjeneste som Filez kan f.eks. anvendes, hvis man har fundet et shareware-program, som man
ønsker at hente fra Internet, og nu søger efter en dansk server, hvorfra filen kan hentes. Man starter
så blot en søgning efter filnavnet og en ftp-server med endelsen .dk, og får - om muligt - leveret den
ønskede adresse. I forbindelse med download af filer er det jo meget afgørende, at man henter dem
fra en dansk maskine, og ikke trækker filen fra en oversøisk server, hvor båndbredden er noget mere
begrænset.
Blandt filfindings-tjenesterne kan også nævnes Jumbo og Snoppie. Her finder man ikke blot
søgefunktionalitet, men også kataloger og anmeldelser af nye programmer. Kataloget
Windows95.com indeholder en mængde omtaler af nye og spændende programmer til styresystemet
Windows.
