Artikel top billede

IEEE: Cloud computing vil ændre alt

Nu skal der skabes fælles standarder for cloud computing.

Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) har startet et nyt stort Cloud Computing Initiative, der skal skabe fælles standarder for cloud-baserede teknologier og tjenester. Der er tale om to konkrete standardiseringsprojekter, der skal sikre fuld interoperabilitet. Dels den såkaldte Draft Guide for Cloud Portability and Interoperability Profiles (IEEE P2301) og dels en Draft Standard for Intercloud Interoperability and Federation (IEEE P2302).

”Internettet har gennemgået radikale forandringer siden sin start og det bliver drevet frem af konstante teknologiske nyskabelser og nye forventninger hos brugerne. Cloud computing minder om det unge internet – en radikalt anderledes teknologi og forretningsmodel som står foran eksplosiv vækst og hurtig udvikling,” siger Steve Diamond, der er formand for IEEE's Cloud Computing Initiative.

Han advarer samtidig om at der kan opstå et fragmenteret økosystem, hvis man ikke sørger for at få indført fælles standarder.

IEEE P2301-arbejdsgruppen skal undersøge de forskellige protokoller, filformater og grænseflader, der allerede anvendes. Den anden arbejdsgruppe skal sørge for den egentlige interoperabilitet mellem cloud-platforme. De nye standarder skal blandt andet garantere, at data kan udveksles mellem de forskellige platforme.

”Cloud computing vil ændre alt. Det er et af de tre aspekter af den ”perfekte storm” af teknologibølger som i øjeblikket skyller hen over menneskeheden, hvor de to andre er den massive udrulning af meget små mobile enheder og billig mobilt bredbånd,” siger David Bernstein, der er formand for begge arbejdsgrupper.

Det er ikke det første forsøg på at udarbejde standarder for cloud computing. Tidligere har Open Source Business Foundation forsøgt at etablere den såkaldte Internet Service Bus, mens Distributed Management Task Force og selv firmaer som Red Hat også har søsat initiativer.

Men IEEE er verdens største tekniske standardiserings-organisation og derfor er der store forventninger til det nye initiativ.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere