Nu rækker KODA hånden ud: Vil have Spotify til Danmark

Ny KODA-ledelse vil have svenskerne til forhandlingsbordet.

Den svenske musiktjeneste Spotify har i flere omgange annonceret en dansk lancering. Men det er blevet ved snakken.

2011 kan blive året, hvor svenskerne officielt kan tage imod danske kunder.

KODAs nye direktør Anders Lassen siger til Jyllands-Posten, at han håber på en aftale med Spotify. En manglende aftale mellem Spotify og KODA er hovedårsagen til, at Spotify ikke er kommet til Danmark, dialogen mellem de to firmaer løb ud i sandet sidste år under den tidligere ledelse.

KODA inddriver betaling til sangskrivere og komponister, når sange afspilles offentligt. Via NCB sørger KODA også for inddrivelse af betaling for salg af cd, dvd og så videre.

»Jeg har taget initiativ til en ny dialog med Spotify, og jeg håber at kunne mødes med selskabet inden for kort tid. Jeg ved selvfølgelig ikke, om vi i sidste ende når frem til en aftale, men jeg vil i hvert fald kunne se på sagen med nye, friske øjne. I sidste ende bliver det afgørende, at begge parter er klar til at tænke ud af boksen,” siger Anders Lassen.

Men han har ikke en færdig idé til, hvordan parterne skal blive enige. Et foreslag kunne være at gøre Koda til medejer af den danske afdeling af Spotify.
Den model har Spotify angiveligt brugt tidligere. Svenske medier har beskrevet, at Spotify har solgt ejerandele til de fem største pladeselskaber for at gøre dem mere venlig stemte over for Spotify. Så Sony BMG, Universal Music, Warner Music, EMI og Merlin ejer nu angiveligt en femtedel af Spotify.
Det kan være medvirkende til, at brancheorganisationen IFPI sidste år brugte kræfter på en ordkrig med KODA om, hvem der er skyld i, at der ikke er flere nye musiktjenester i Danmark.

Spotify har tidligere været afvisende over for KODAs krav. Organisationen, der varetager musikernes interesser, har tidligere krævet, at Spotify afleverer en større andel af deres indtægt til kunstnerne, og KODA har også krævet som en betingelse for Spotifys danske debut, at musiktjenesten i Danmark dropper sin gratis reklamefinansieret model og kun tilbyder tjeneste mod betaling. KODA henviser til, at gratiskunderne er meget svære at konvertere til betalende kunder – og at reklamemodellen skaber en meget lille indtægt i et mindre marked som det danske.

Anders Lassen siger til ComON, at de tidligere krav ikke nødvendigvis skal opfyldes ved en ny forhandlingsrunde. Han er mere fokuseret på at finde en model, hvor parterne kan dele risikoen.

Den danske direktør for KODA erkender, at der skal tilbydes nye streamingtjenester til danske forbrugere snart, ellers vil musikelskerne i højere grad skaffe sig musikken gratis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere