Mørke skyer hænger over web-kontoret

Den første betaversion af Microsoft Office Live Workspace er nu klar. Men selvom det kan være fristende at flytte sine dokumenter ud på nettet, så kan det hurtigt blive en trussel mod sikkerheden.

Flyt dine dokumenter ud på nettet - og du kan få adgang til dem fra enhver computer med netadgang. Det er løftet bag den nye internet-tjeneste Microsoft Office Live Workspace, som i øjeblikket er tilgængelig i en dansk betaversion. Live Workspace er blot det seneste eksempel på en »cloud« tjeneste, hvor dokumenter og arbejdsopgaver flyttes fra den lokale computer til »internet-skyen«. Senere bliver der adgang til webversioner af Word, Excel og andre kontorprogrammer gennem Office Live-platformen.

Men de nye webbaserede tjenester kan også udgøre en trussel mod sikkerheden, mener det danske sikkerhedsfirma CSIS, som opfordrer til at foretage en grundig vurdering af de mulige risici inden man kaster sig ud i denne type af tjenester. CSIS har afprøvet Microsoft Office Live Workspace og advarer virksomheder mod de potentielle risici der opstår i takt med udbredelsen og populariten af sådanne tjenester. Det gælder ikke kun for Microsofts online-tjeneste, men også for alt andet man flytter til »skyen«.

»Ikke alene kan denne type services åbne risiko for at fortrolige virksomhedsdata flyttes til servere der ikke haves kontrol med, men de kan, ligesom med andre eksterne services, udsættes for angreb via traditionel "phishing" hvor brugernavne og passwords høstes ved at lokke brugere til at besøge forfalskede websider der imiterer tjenesten og den legitime side,« skriver CSIS i en sikkerheds-bulletin.

Med web-applikationer fra Google, Zoho og Thinkfree kan du efterhånden klare de fleste af kontoropgaverne over nettet uden at installere software lokalt. Google Docs - eller Google Dokumenter, som programmet hedder på dansk - giver eksempelvis mulighed for at man kan arbejde med dokumenter, regneark og præsentationer online. Det er gratis og kræver ikke installation af lokal software.

Her vil Microsoft naturligvis ikke stå tilbage og softwarefirmaet har derfor annonceret at den næste Office-version vil blive ledsaget af de såkaldte Office Web Apps, som er webbaserede letvægtsudgaver af kontorprogrammer som Word, Excel og Powerpoint. Private brugere får adgang til Office Web Apps gennem Office Live, hvor man allerede kan hente Office Live Workspace som giver mulighed for at åbne og dele - men ikke redigere - dokumenter.

Det er ikke kun dokumenter, der skal opbevares i Office Live Workspace. Her er der også mulighed for at synkronisere lister over kontaktpersoner, opgaver og begivenheder med Outlook. Alle de data, filer og dokumenter, som til sammen udgør virksomhedens mest værdifulde aktiver, kan flyttes ud på nettet. Men det kræver, at man stoler på sikkerheden hos Microsoft.

»CSIS anbefaler, at virksomheder allerede nu begynder at vurdere denne potentielle risiko. Data kan flyttes udenfor virksomhedens kontrol og det kan blive et permanent problem på mange måder f.eks. hvis medarbejderen skifter arbejde eller ved uautoriseret adgang. Der er talrige potentielle faldgruber her,« skriver CSIS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere