Artikel top billede

Ny verdensrekord i dataoverførsel

Tyske forskere har transporteret 26 terabit i sekundet med en laserstråle.

Det er kun få måneder siden, at tyske forskere fra Fraunhofer Heinrich-Hertz-Institut i Berlin med hjælp fra Danmark satte en ny rekord i dataoverførsel over lysledere. De havde opnået en hastighed på 10,2 terabit i sekundet over en afstand på 29 kilometer. Det svarer til at overføre indholdet fra 240 dvd'er på ét enkelt sekund.

Men den rekord er allerede brudt. Nu har forskere fra Karlsruher Institut für Technologie (KIT) opnået en hastighed på hele 26 terabit i sekundet.

Det er den højeste bitrate der nogensinde er opnået med én enkelt laserstråle.

”Vi har udviklet en ny optisk processor, der modtager data og omdanner dem til lyssignaler,” fortæller fysikeren Jürg Leuthold.

Forskerne bruger det såkaldte Orthogonale Frequenz-Division Multiplexing (OFDM) til at reducere datamængden inden overførslen. Den samme teknologi bruges også til mobilkommunikation.

”Kunsten var at gøre metoden næsten en million gange hurtigere for at kunne håndtere 26 terabit i sekundet,” siger Jürg Leuthold.

Med denne hastighed kan man håndtere 400 millioner telefonsamtaler samtidig. Det er selvfølgelig langt mere end nødvendigt. Men videokommunikation kræver meget stor båndbredde og her kan den høje hastighed blive afgørende.

I dagens telenet findes der allerede enkelte strækninger med 100 gigabit/s (0,1 terabit) og der arbejdes på kommercielle systemer med op til 1 terabit/s.

”Vores resultat viser, at man ikke støder ind i fysiske grænser selv ved meget høje datahastigheder,” siger Leuthold.

Tidligere har man haft systemer som kunne overføre 10 terabit ved at kombinere mange hundrede lasere, men de seneste rekorder er opnået blot med én laser – og bruger dermed også langt mindre energi.

Læs også ComONs artikel fra marts om perspektiverne i den hurtige dataoverførsel gennem lysledere. Det kan blive helt afgørende for fremtidens internet, mener professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU Optonik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere