Artikel top billede

Korea og Danmark går sammen om grøn teknologi

Korea vil være en førende eksportør af grøn teknologi, men satser selv på atomkraft.

En elektrisk bus som lades op automatisk når den kører på vejen. Det var en af de opfindelser, som statsminister Lars Løkke Rasmussen fik lejlighed til at afprøve under sit besøg i Sydkorea i sidste uge. Statsministeren var rejst til Asien for at diskutere grøn vækst og uddannelse med tre af de lande i regionen, der ligger helt i toppen i den højteknologiske superliga; Japan, Korea og Singapore. Rejsen skulle åbne døren for danske virksomheder og søge nye muligheder for investeringer, samhandel og forskningsarbejde.

”Uddannelse er nok den vigtigste langsigtede vækstinvestering overhovedet. Det bekræfter de tre landes succesfulde vækststrategier siden 2. Verdenskrig,” sagde Lars Løkke Rasmussen inden rejsen.

Korea har taget et tigerspring i de sidste to år og ligger i dag som nr. 1 i verden når det gælder bredbånd – endda foran Danmark. Landets førende universitet er KAIST (Korea Advanced Institute of Science og Technology), der ligger i Daejeon omkring 140 kilometer syd for Seoul.

Her fik statsministeren en tur i den nye bus-prototype, der bliver ladet op gennem induktion. Den samme teknologi, som også kendes fra elektriske tandbørster. I dette tilfælde er det magnetiske spoler anbragt i vejen, der sørger for at lade bussen op mens den kører.

Det kan løse et af de største problemer med elbiler – nemlig at de har en begrænset rækkevidde mellem opladningerne og det kan tage flere timer at få ladet batteriet op. Problemet kan også løses ved at udveksle hele batteriet – men det kræver stadig, at man kan finde en station, hvor man kan køre ind og få skiftet batteriet når det er ved at være tomt.

De koreanske forskere har løst problemet ved at montere magnetiske enheder på bussens underside, der suger energi fra vejen mens den kører. De magnetiske striber er anbragt nogle centimeter under vejen og der er således ingen direkte forbindelse mellem enhederne på bussen og i vejen – strømmen overføres trådløst.

”Det teknologiske koncept bag denne idé har været kendt i 100 år. Vi har fundet en bedre måde til at overføre elektricitet for at gøre det mere praktisk,” siger forskeren B.K. Park fra KAIST.

Indtil videre er der bygget fire prototyper, som kører rundt på universitetets enorme campus-område. Konceptet kaldes ”online electrical vehicle” og skal udvides til hovedstaden Seoul inden for de næste tre år.

De magnetiske striber placeres i særlige busspor på vejen og i nærheden af trafikkryds, hvor bussen typisk holder stille i lidt længere tid og dermed kan oplades mere effektivt. Striberne er flere meter lange og overfører det, som forskerne kalder ”microcharges”.

”Disse fartøjer er ikke som mobiltelefoner der skal oplades i timevis. Mikroopladning er meget effektivt,” siger forskeren.

Nu er det selvfølgelig ikke nogen nyhed at kørende fartøjer kan forsynes med elektricitet – man behøver bare tænke på sporvogne og tog. Men det kræver kontakt med kablerne. Den induktive magnetiske overførsel er energi er kontaktfri og der er ingen fare for, at mennesker kommer til skade hvis de rører ved ledningerne.

Og det betyder, at batteriet kan gøres mindre og fartøjet lettere, og rækkevidden kan udvides betydeligt, så længe fartøjet holder sig på de veje, hvor der er installeret magnetstriber. Det koster næsten to millioner kroner pr. km vejbane, fortæller KAIST, som alligevel har store forventninger til sine grønne busser.

Efter sin rundtur i den grønne bus holdt statsminister Lars Løkke-Rasmussen et pressemøde med landets præsident, Lee Myung-Bak, hvor begge lagde op til samarbejde om udviklingen af ny grøn teknologi. Nu skal der sættes turbo på fælles teknologi-projekter mellem de lande – og Korea vil støtte Danmark i kampen for at få en bindende politisk klimaaftale efter COP15-fiaskoen i december.

Rejsen skulle også levere inspiration til det Vækstforum, som regeringen netop har nedsat. Det skal blandt andet beskæftige sig med udfordringer og muligheder i den grønne teknologi. I Korea har man en lignende strategi og både Samsung og LG Telecom har da også lanceret mobiltelefoner med solceller. Bilfirmaet Hyundai har udviklet en tidlig form for brændselscelle. Men Korea henter stadig kun en forsvindende lille del af sin energi fra vindmøller, solanlæg eller andre bæredygtige energikilder.

Til gengæld satser Korea stort på atomkraft, som står for næsten halvdelen af landets elproduktion, og et koreansk konsortium har netop vundet en ordre på at levere fire atomkraftværker til en værdi af 100 milliarder kroner til de Forenede Arabiske Emirater. Den olierige stat vil mindske sin afhængighed af olien – men skifter altså til atomkraft og ikke til ”grøn” teknologi.

At atomkraften både kan være en velsignelse og en forbandelse er meget tydeligt i Sydkorea, hvor man lever under truslen fra den atombevæbnede nabo mod Nord. Seoul ligger kun få kilometer fra grænsen til det fattige kommunistiske Nordkorea, der har udviklet sig til et populært turistmål – og statsministeren kiggede også forbi den demilitarisede zone, DMZ, hvor man kan kigge over fra et af klodens mest højteknologiske lande til et af de mest fattige og lukkede samfund i verden. Et land, hvor grøn teknologi stadig betyder plove trukket af okser og primitive redskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere