3 lancerer værktøj til mobil projektledelse

Teleselskabet 3 og HandStep har indgået partnerskab om et nyt CRM-værktøj til 3's mobiltelefoner. Programmet er en udvidelse af Microsoft Outlook.

Teleselskabet 3, der lancerer sit 3G netværk inden for overskuelig fremtid, har tidligere meldt ud at det ikke bliver muligt at installere egne software på firmaets 3G telefoner. Dermed mister virksomheder muligheden for at installere programmer, der giver mobil adgang til eksempelvis firmaets ERP eller CRM-systemer.

Låsningen af telefonerne har skabt kritik, og det kunne se ud som om 3 forsøger at komme til livs ved at tilbyde de mobile løsninger selv.

I hvert fald har teleselskabet i dag annonceret et samarbejde med softwarefirmaet Handstep om brug af et nyt CRM-værktøj på 3's kommende 3G telefoner. Værktøjet, Client Manager, er en overbygning til Microsoft Outlook. Det indeholder et fuldt kontaktsystem, som skal give medarbejderen adgang til 100 pct. opdateret information om kunder og samarbejdspartnere fra mobiltelefonen.

»HandSteps løsninger er innovative og udnytter til fulde de mange muligheder i 3G-teknologien og det mobile bredbånd. Vi er især på udkig efter partnerskaber, hvor 3G-teknologien gør en forskel for vores kunder. Og det gør den helt klart her. Foruden de mobile løsninger udvikler vi også, sammen med HandStep, en række strategiske workshops, så beslutningstagere i Danmark kan få mere viden om, hvordan den nye mobilitet kan gavne deres virksomhed,« siger Pernille Bjerring, Partner Manager hos 3.

»Partnerskabet giver os mulighed for at være med i første række, når det gælder udvikling af nye applikationer til 3G-telefonerne. 3 bliver efter al sandsynlighed de første, som lancerer den nye teknologi i Danmark,« siger Brian Nielsson, administrerende direktør hos HandStep.

Client Manager bliver tilgængelig på 3's mobiltelefoner, når selskabet lancerer sit UMTS netværk i løbet af 4. kvartal i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere