Brancheforening for ip-teleselskaber på vej

Ip-telfoni har oplevet et stort boost de senere år. Derfor er det nu på tide, at der kommer en brancheforening for ip-virksomhederne. Det siger V2tel-direktøren, som har taget initiativ til brancheforeningen, til ComON.

Trods ip-telefoniens massive fremmarch har de danske ip-teleselskaber hidtil ikke haft en brancheforening. Men det er slut nu, hvor en af leverandørerne har taget initiativ til opstart af en fælles organisation. Uafhængig ekspert hilser initiativet velkomment.

»I takt med at der etableres stadig flere danske ip-teleselskaber, stiger behovet for en organisation, der kan varetage branchens interesser. Ikke mindst fordi disse interesser ofte kan være i konflikt med både den øvrige telebranche og internetleverandørerne,« siger adm. direktør Jørgen Weber fra ip-teleselskabet V2tel, til ComON.

Derfor har han i sidste uge sendt breve ud til de mere end 30 danske ip-teleselskaber med en invitation til en indledende drøftelse af rammerne om en dansk brancheforening i august.

»På mødet kan vi drøfte, hvordan en sådan forening kan bygges op, og hvad leverandørernes reelle behov er. Vi kan også fastlægge en tidsplan for det videre forløb. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg håber på et stort fremmøde,« siger Jørgen Weber.

Et selvstændigt formål med foreningen kan oplagt være at udgøre et fælles talerør i dialogen med politikere, myndigheder og andre interessenter.

»Eksempelvis kan det være en mulighed at formulere nogle fælles retningslinier over for internetudbydere og infrastruktur-leverandører, som vi ip-teleselskaber er utrolig afhængige af. En teknisk fejl hos internetudbyderne betyder jo ofte sure kunder hos os,« siger Jørgen Weber.

»Med en brancheforening som fælles platform vil det også være lettere at indgå i dialog med eksempelvis it- og Telestyrelsen eller andre relevante myndigheder om konkrete emner, som har stor betydning for netop ip- teleselskaberne,« tilføjer han.

En anden mulighed kan være at sætte initiativer i gang for at ændre det halvdårlige image, som branchen desværre stadig har på grund af fortidens tekniske problemer.

»I dag har ip-teknologien overkommet de børnesygdomme, den som alle nye teknologier havde i starten. Men der er stadig fordomme om ip-telefoni, som det kan være svært for den enkelte leverandør at ændre. Her vil en brancheforening kunne gå ind og iværksætte eksempelvis større informationskampagner, hvis det skønnes nødvendigt,« foreslår Jørgen Weber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere