B&O vil straffe transvestit-diskriminerende forhandler

Det kan koste B&O forhandleren i Viborg dyrt at have afvist Kjole-Ole. B&O følger sagen nøje og vil ved sagens afslutning tage stilling til, om Steffen Berg fortsat skal være forhandler.

B&O har meldt klart ud, at selskabet tager afstand fra den behandling, som Ole Mortensen, kendt som Kjole-Ole, fik hos B&O-forhandleren i Viborg.

I november blev Kjole-Ole afvist i forretningen, da han forsøgte at købe en brugt B&O pladespiller. Indehaveren af forretningen, Steffen Berg tilbød, at Kjole-Ole kunne købe afspilleren for 10.000 kroner, hvilket er en ekstrem overpris. Men forhandleren tilføjede, at hvis Kjole-Ole gik hjem og skiftede tøj, så kunne de snakke om prisen.

Den behandling fik foreningen Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, til at anmelde B&O-forhandleren for diskrimination. Nu har statsadvokaten så valgt at starte en sag mod Steffen Berg.

»Vi har en aftale med vores forhandlere om, at de skal opføre sig ordentligt, og det mener vi ikke, at Viborg-forhandleren har gjort til fulde,« fortæller Kim Bo Larsen, der er chef for den juridiske afdeling hos B&O Danmark.

B&O vil følge sagen nøje og tage stilling til forhandlerens fremtidige stilling, når sagen er afsluttet.

»Det er jo op til anklageren, om han bliver dømt. Men vi vil senere vurdere, om han fortsat skal være B&O-forhandler,« siger Kim Bo Larsen til forhandlermagasinet CRN.

Steffen Berg vil ikke udtale sig om sagen, men oplyser dog, at han ikke vil betale bøden, hvis han får en, og i øvrigt betragter sig som uskyldig i anklagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere