Jyllands-Posten kategoriseret som spammer

Folk, der bruger McAfees SiteAdvisor i deres browser, har gennem et stykke tid kunnet opleve et gult advarselsskilt, når de surfede forbi netavisen Jyllands-Posten.

McAfee SiteAdvisor har igennem nogen tid kategoriseret Jyllands-Posten med gult, fordi systemet modtog mails, som havde karakter af spam. Det er en fejl, vurderer McAfee i dag, mens Jyllands-Posten ikke kender til sagen.

»Efter at have indtastet vores e-mail-adresse på dette websted, modtog vi 3,5 e-mails pr. uge. De havde en smule karakter af spam,« lød vurderingen i McAfees rapport så sent som i sidste uge om jp.dk.

Da ComON tager kontakt til McAfee om årsagen til den vurdering, bliver den dog hurtigt ændret til grønt, fordi den ifølge researchanalytiker Shane Keats fra McAfee skyldes en fejl i systemet.

SiteAdvisor fungerer ved at oprette en unik e-mail-adresse. Den bruges herefter til at afprøve et site ved at lade det få kendskab til adressen og så se, hvor meget spam eller lignende, den bliver udsat for. De indsamlede data analyseres derefter. Det resulterede i, at Jyllands-Posten blev kategoriseret som spammer.

»SiteAdvisor løftede pegefingeren på grund af den måde Jyllands-Posten laver sine nyhedsbreve på,« siger Bo Engelbrechtsen, nordisk marketingschef ved McAfee.

Han forklarer, at SiteAdvisors detaljerede liste med ti mails fra sitet, der alle har »Spil Online fra Jyllands-Posten«, har været årsagen til, at SiteAdvisor kategoriserede nyhedssiden som gul.

Han afviser derimod, at man har ændret vurderingen af Jyllands-Posten, fordi ComON ser på sagen.

»SiteAdvisor fungerer meget som et spamfilter, og derfor vil der altid være en vis grad af unøjagtighed i vurderingen. Den er Jyllands-Posten så stødt på,« siger han og anbefaler, at man læser SiteAdvisors rapport igennem, hvis man støder på sider markeret med gult. Desuden kan man eventuelt tage kontakt til McAfee.

»I Jyllands-Postens tilfælde er der tale om en fejl. Nyhedsbrevet blev vurderet som spam på grund af de e-mail "headers", Jyllands-Posten bruger. Disse lignede i meget høj grad dem, som bruges af ægte spammere,« siger Shane Keats til ComON. En e-mail "header" er de metadata om afsender, modtager, emne og lignende, som kommer umiddelbart før selve tekstindholdet i en e-mail.

Lars Fisker Andersen, E-business projektleder ved Jyllands-Posten, er overrasket over udmeldingen: »Det var vi ikke bekendt med, men vi begynder straks at undersøge det. Men der er selvfølgelig ikke tale om, at Jyllands-Posten bevidst vælger at udsende nyhedsbreve som spam.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere