Artikel top billede

Nyt dansk democenter for energieffektive servere

Et nyt demo-datacenter i Kolding skal vise hvordan energiforbruget til servere kan optimeres.

Energieffektivisering er et af de helt store modeord for tiden. Danmark er langt fremme med energibesparelser og Dansk Energi har da også meldt ud, at det kan blive et nyt eksport-eventyr for de danske virksomheder. Danmark danner skole for et nyt EU-direktiv, som skal bane en del af vejen mod 20 procent energibesparelser i EU.

Det danske forspring når det gælder energibesparelser understreges af et nyt stort democenter i Kolding, der skal vise hvordan energiforbruget i datacentret kan optimeres. Det er APC by Schneider Electrics, der har valgt at placere sit democenter i Danmark. Det skal fremover bruges både til danske, europæiske og globale events.

ComON fik onsdag en rundvisning i democenteret på 800 kvm., hvor man kan opleve alt fra køle- og nødstrømsanlæg til intelligent datacenter- og softwareovervågning. Her er det blandt andet muligt at se, hvordan luftstrømmene optimeres med det såkaldte ”hot and cold aisle containment”.

En del af democenteret er APC's eget serverrum, hvor maskinerne summer løs.

”Danmark er i forvejen kendt for vores viden om grøn it, og med det nye democenter håber vi, at vi kan bidrage til Danmarks flotte position som videncenter for energieffektivisering. Med democentret har vi valgt at fokusere på datacentre, men da Schneider Electrics står bag, kan vi også give rigtig godt indblik i, hvordan strømmen transporteres og transformeres energieffektivt hele vejen fra elværket og ud til den enkelte server i datacentret,” siger Jesper Boye, der er nyansat vice president for APC by Schneider Electric i Danmark.

Democenteret er et af meget få på verdensplan og viser det nyeste udstyr. Selskabet leverer efterhånden 60 procent af de produkter der behøves for at holde et datarum kørende – undtagen servere og storage. I democenteret er det da også PowerEdge servere fra Dell, der er installeret i skabene.

APC by Schneider Electric har 200 ansatte i Kolding. Det er er kun en forsvindende lille del af de 110.000 ansatte i hele Schneider Electric koncernen, men en stor del af produktudviklingen foregår her i de gamle fabrikshaller. Og fremover skal gæster fra nær og fjern altså guides gennem centeret for at opleve, hvordan man kan reducere energiforbruget i sit datacenter. Ifølge APC kan energiforbruget til køling reduceres med 30 pct. med simple midler.

En stor del af hemmeligheden ligger i det netværk af sensorer, der konstant registrerer temperatur og andre parametre i datacenteret og sender det hele tilbage til kontrolrummet, hvor man kan overvåge og styre det hele. I teorien kan man holde sit datacenter kørende fra et helt andet sted i verden med meget lav bemanding.

I democenterets NOC (Network Operating Center) kan man se de mange forskellige softwareløsninger, der bruges til overvågning af datacentre. Det er også i Kolding, at APC udvikler software, der bruges i datacentre verden over. Den officielle åbning af datacenteret er netop overstået og gæsterne står ifølge APC allerede i kø for at opleve, hvordan man kan sænke sit energiforbrug.

Dansk viden, der kan blive guld værd på det internationale marked. Dansk Energi vurderer da også, at alene Tysklands forventede lukning af deres a-kræftværker åbner et marked for Danmark på 60 til 110 milliarder kroner på rådgivning og salg af energispareløsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere