Tele Danmark skal betale tusindvis af kroner tilbage til ISDN-kunderne.
En storstilet kampagne skulle før jul få danskerne til at købe en ISDN-løsning til 995 kr. Men bare tre dage efter jul har Tele Danmark sænket prisen yderligere. "Halv pris. Spar 500 kr." lyder det i udsalgsannoncerne.
Reelt er der dog ikke tale om, at man kan købe ISDN-pakken til halv pris. I modsætning til før jul skal man nemlig nu betale 225 kr. i et såkaldt konverteringsgebyr. Det giver en samlet pris på 720 kr.
Tele Danmark erkender, at tilbudet er et uheldigt signal til de kunder, som få dage forinden har betalt langt mere, og derfor kan man nu få med bonen i hånen få refunderet forskellen på 275 kr.
(Kilde: Jyllands-Posten)