Politiet skal spare penge på videoafhøringer

Der er mange penge at spare, når man skærer transport og mandskab fra og dropper køreturen med den varetægtsfængslede fra fængslet til byretten. Afhøringer og forlængelse af varetægtsfængsling kan nemlig klares med en videoafhøring.

Det koster mange penge og tager lang tid at transportere varetægtsfængslede personer mellem fængslet og byretten, når fangerne skal afhøres, og der skal tages stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

Politiet starter derfor nu et forsøg med videoafhøring. Det vil fungere ligesom en videokonference, hvor arrestanten sidder i fængslet. De første videoafhøringer vil blive gennemført inden sommerferien.

»Typisk skal den varetægtsfængslede blot have at vide, at politiet har fundet nogle beviser, og at varetægtsfængslingen forlænges. Tit er det helt spild af tid, fordi det er åbenlyst, at den varetægtsfængslede skal have en forlængelse af sin varetægtsfængsling,« siger Ole Hansen, der er vicedirektør i Kriminalforsorgen, til ComON.

Rigspolitiet har også store forventninger til projektet.

»Man bruger mange ressourcer på at flytte varetægtsarrestede rundt til afhøringer. Derfor vil det helt klart være nemmere at afhøre folk via video i Vestre Fængsel overfor en dommer i Københavns Byret,« siger Erik Justesen, der er vicerigspolitichef i Rigspolitiet, til ComON.

Forsøget skulle være gennemført sidste år, men projektet løb ind i tekniske problemer.

»Vi fandt ud af, at man ikke bare kan opstille et videokamera og filme. Det er vigtigt, at farverne på væggene er rigtige. For eksempel giver en rød retssal et rigtig dårligt billede. Det er også vigtigt at lyset falder på en bestemt måde, og at rummet er indrettet på en god måde,« siger vicerigspolitichefen.

Indtil videre er forsøget frivilligt, så fangerne selv kan vælge, om de ønsker at blive videoafhørt eller afhørt i selve retssalen. Forsøget kører to steder. Det ene er mellem Københavns Fængsel og byretten i København. Det andet forsøg kører mellem Randers Arrest og byretten i Århus.

Varetægsfængsling sker, fordi politiet køber sig tid. Når politiet for eksempel anholder en røver, så har de en mistanke, om det er ham, der er den skyldige.

Men røveren skal sidde varetægtsfængslet, mens politiet indsamler beviser og vidneudsagn. Når den varetægtsfængslede skal afhøres eller blot have forlænget varetægtsfængslingen, skal han ind til byretten. Her kan man spare tid og ressourcer ved de såkaldte videokonferencer.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Cloud Architect

LB Forsikring

IT Risk Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere