Jesper Bay forlader IFPI - vil arbejde med musik

En frontkæmper forlader rettighedskrigen.

Med udgangen af januar slutter en lille epoke.

IFPIs Jesper Bay forlader efter seks år stillingen som talsmand for den danske musikbranche. 

Dermed mister pirater og fildelere en af deres absolutte yndlingsaversioner. Gennem årene har Jesper Bay stået model til verbale tæsk og ukontrolabelt raseri. Afhængigt af, hvilken side man er på, så er han om nogen personificeringen af det gode eller onde i kampen mellem rettighedshavere og pirater.

Især har kampen mod det andet Bay, Pirate Bay, præget årene i IFPI. 

"Pressen har været gode til at gøre det til en kamp og en krig. Men i virkeligheden er det en langt mere nuanceret debat, der handler om, hvilke muligheder musikken skal have. Det er et meget komplekst og følsomt emne, og jeg håber, at det er lykkedes mig, at nuancere debatten lidt mere," siger Jesper Bay til ComON.

Han ved endnu ikke, hvad han vil i stedet for IFPI. Men musikken har stadig tag i ham.

"Der skal ske noget nyt. Jeg vil gerne tilbage og arbejde mere konkret med musikken. Det kan for eksempel være i en managerrolle, som også er den jeg tidligere har haft," siger Jesper Bay.

Han har tidligere været manager for Thomas Helmig.

Jesper Bay ved om nogen, hvordan branchen er forandret i de seneste 10 år. Derfor vender han tilbage til en musikbranche, der er grundlæggende ændret i forhold til den pladebranche, han forlod.

"Musikbranchen er i dag en 'mange bække små' økonomi. Tidligere kom indtjeneningen fra pladesalg. I dag skal en musiker være tilstede på mange platforme og formater for at klare sig. En kunstner bliver nødt til at stille op i mange kommercielle sammenhænge, som måske ikke lige var det, man forventede, da man gik ind i branchen," siger Jesper Bay.

Han nævner Medina som det bedste danske eksempel på en kunstner, der formår at udnytte den ændrede virkeligheds potentialer.

"Hun formår at skabe en stor indtjening på enkeltsangs download. Hun sælger også mange albums. Men en stor del af indtjeningen ligger i singledownload, siger han.

Både Medina og musikeren OH Land er eksempler på danske musikere der bliver lanceret internationalt. Medina hittet 'Kun for mig' er oversat til en engelsk version og med succes udgivet flere steder i udlandet. OH Land har fået en amerikansk pladeselskab efter hun blev opdaget på Myspace. 

IFPI overvejer om de vil genbesætte stillingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer