Tynde laptops får superkræfter med Core i7

Første tests afslører den hurtigste notebook-CPU nogensinde

(Opdateret) De første test-kørsler og uafhængige benchmarks af Intels fire-kernede mobile Core i7 har fået flere fagblade på nettet til at tage superlativerne i brug. CPU’en er efter de første bedømmelser i stand til at sende almindelige laptops til mellemklassepriser op på et nyt niveau for ydelse, som tidligere kun kunne nås med mere kostbare topklasse-bærbare.

”Hvis du bare vil vide, hvor hurtig den er, så er svaret: meget, meget hurtig,” skriver en begejstret anmelder i britiske PCPro.

Hans kollega på LAPTOPMagazine er ”blown away” over Core i7 CPU’ens hastigheder, der matcher – og på mange områder overgår – den på papiret meget hurtigere Core2 Quad. Denne den hidtidige fartkonge på notebook-fronten er nu afsat af en ny, der både er mere effektiv og koster mindre.

LAPTOPMagazine fortæller, at deres testmaskine på 2,0 Ghz og med en hurtig Intel SSD-hard disk "smadrede alle benchmark-rekorder, som nogensinde er sat af en bærbar i vores testlaboratorium."

CPU’en kører på papiret med ret astadige hastigheder – den fås foreløbig i tre udgaver på henholdsvis 1,6, 1,73 og 2,0 GHz. Men reelt er den meget hurtigere: Dynamisk overclocking betyder, at den afhængigt af temperaturen og hvor mange af de fire kerner, der er i brug, kan skrue hastigheden voldsomt op. Med kun en kerne i aktiv tjeneste sender Turbo Boost teknologien en 1,73 Ghz Core i7 op på 3,06 Ghz.

Turbo Boost- funktionen er den mest imponerende del af CPU’en, mener PCPro:

”I vores test virkede det perfekt. Kerner blev overclocked for at tilpasse CPU’en til applikationer alt efter om de var enkelt-trådet eller multi-trådet, og slukkede samtidigt for kerner, som ikke var i brug, for at holde strømforbruget på et rimeligt niveau,” skriver anmelderen.

Trods den intelligente strømbesparelse skal man ikke regne med nye niveauer for batteri-tiden på bærbare med Core i7.

LAPTOPMagazine, der testede en Clevo med en 2,0 Ghz Core i7, målte batteritiden til en time og 19 minutter. Presset helt til grænsen for sin ydelse leverede PCPro-maskinen kun 46 minutters batteritid.

PCPros 1,7 GHz maskine – også en ”no name” laptop - havde et normalt stort batteri på 4,800mAh. Testen gav tre og halv times batteritid med ikke-intensivt brug.

PCPro gør opmærksom på, at man med Vistas Power Saver tilstand vil kunne opnå langt længere batteritid. Funktionen kobler nemlig Turbo Boost fra og sænker CPU’ens arbejdshastighed til 1,2 Ghz. Dermed falder strømforbruget under fuld belastning med alle fire kerner i brug fra 72 watt til mere moderate 52 watt.

Helt billig bliver bærbare computere med den nye super-CPU ikke. HP, der i sidste uge stjal rampelyset med lanceringen de to smækre topmodeller Envy 13 og 15, vil fra næste måned sælge sidstnævnte med en Core i7 for 12.000 kroner. Maskinen, der kan få mange gadget-elskere til at savle, er kun 2,5 cm tyk og vejer 2,3 kg. HP betegner den som den hurtigste bærbare, firmaet nogensinde har fremstillet.

Den usædvanligt tynde og lækre HP får følge af mange mere normale bærbare fra andre producenter. Dell lægger en Corei7 i en Studio 15, der i USA vil blive solgt for under 1000 dollars svarende til omkring 6.000 kroner.

Core i7 kernerne er bygget med 45nm teknologi. Nye 32nm dual-core udgaver forventes i begyndelsen af 2010.

Opdatering: Også danske Zepto er klar med en Core i7-bærbar til 13.000 kroner.

"Dette skridt er uden tvivl det største indenfor den mobile teknologi siden Centrino og giver helt ekstremt høje hastigheder”, udtaler Zeptos Product Manager Morten Beutelmann.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere