Teleslagsmål skræmmer investorer

Telenor, Sonofons ejer, truer nu med at begrænse investeringerne i Danmark. Det skaber usikkerhed hos investorerne, at det ikke er klart, hvem der regulerer hvad på telemarkedet.

Teleselskaberne tages som gidsler i kampen mellem Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen.

Usikkerheden omkring hvem der egentlig regulerer det danske telemarked skaber utryghed hos Telenors investorer, mener administrerende direktør i Sonofon, Allan Koch, som også er centralt placeret i Telenors mobilledelse.

»Telenor ser Danmark som et meget vigtigt marked, men når rammebetingelserne er så usikre, som vi ser i dag, så bliver investorerne usikre og det går ud over investeringerne,« siger Allan Koch til Berlingske Tidende.

Krigen mellem de to myndigheder blussede op, da Konkurrencestyrelsen gav teleselskabet 3 tilladelse til at låse deres kunder i 12 måneder. Den afgørelse blev siden underkendt af IT- og Telestyrelsen.

Allan Koch efterlyser klare regler på området, men så helst, at man fjernede en del af de nuværende reguleringer på telemarkedet og i stedet lod konkurrencen råde.

»Telenor har fra starten set Danmark som et meget hårdt marked ud fra devisen, at kan man klare sig i Danmark, kan man klare sig alle steder. Men med den nuværende uro, er billedet mere rodet, og det kan eksempelvis betyde, at man vil være tilbageholdende med at investere,« siger Allan Koch.

Han understreger, at selvom Telenor ikke umiddelbart står foran at forlade Danmark, skal udmeldingen tages alvorligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere