Dell investerer milliarder i skyen

En milliard-investering skal bringe Dell helt frem i skyen.

Den amerikanske it-gigant Dell planlægger at investere en milliard dollar eller mere end fem milliarder kroner i at opbygge sine egne datacentre og udvikle nye it-tjenester i det indeværende år. Det fortæller Dell i en pressemeddelelse. Pengene skal bruges til at sikre Dell en solid position i skyen.

Dell har planer om at opbygge et netværk af datacentre verden over hvor kunderne kan få adgang til cloud-tjenester og -applikationer.

”Teknologiske fremskridt, nye leveringsmetoder og overgangen til nye it-modeller som cloud betyder at virksomheder skal operere på en fundamentalt anderledes måde. Det giver større fleksibilitet i organisationen og i it-strukturen og sørger samtidig for, at virksomheder kan få deres produkter hurtigere på markedet,” kommenterer Steve Schuckenbrock, der er chef for Dell Services.

Milliard-satsningen skal åbne nye forretningsområder for Dell, som for længst har afleveret tronen som verdens største pc-producent til Hewlett-Packard.

Dell er under pres på pc-markedet fra konkurrenter som Acer og Lenovo – selvom omsætningen er stigende, har Dell svært ved at tjene penge på dette marked.

Derfor har Dell i længere tid satset på it-services til virksomheder og den offentlige sektor. Dell købte it-servicefirmaet Perot Systems i 2009 for 3,9 milliarder dollar. Dengang var målet også at reducere Dells afhængighed af hardware-salget.

Senest har Dell blandt andet overtaget cloud-firmaet Boomi og sikkerhedsleverandøren SecureWorks.

Foruden de nye datacentre vil Dell også indrette 22 såkaldte Solutions Centers, hvor kunderne kan få rådgivning og afprøve de nye løsninger.

Samtidig har Dell lanceret en række nye løsninger, herunder vStart, som skal gøre det lettere at bygge en virtualiseret infrastruktur. Der er også indgået et treårigt strategisk partnerskab med Microsoft om cloud-teknologier og virtualisering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere