Vista er landet - men i kølvandet på lanceringen er der hver dag både nye anklager og lovprisninger af styresystemet. Hos TechRupublic stiller den lettere Vista-begejstrede Windows-ekspert Deb Shinder skarpt på de mest debatterede udsagn:
Du bliver nødt til at købe en ny og dyr pc for at køre Vista
Denne påstand komme ofte fra hardwareproducenterne, men den er ikke sand, mener Shinder, der kører Vista på sin eksisterende Dell Dimension og bruger den grafiske brugerflade Aero med sit ATI x600 videokort.
Hvis du vil have adgang til Aero, kan du opgradere din gamle maskine med 1 GB ram og et videokort af nyere dato. Men hvis det ikke kan lade sig gøre at pimpe din gamle maskine til at køre Aero, skal du ikke fortvivle, mener Shinder.
Aero-funktion er ikke altafgørende for at investere i Vista. De vigtigste nyskabelser ligger i sikkerhedsforbedringerne og den nye søgefunktionen.
Vista er ikke mere sikker end Windows XP SP2
»Det er sandt, at en opdateret version af Windows XP er et nogenlunde sikkert operativsystem. Men Vista indeholder en række nye sikkerhedsforbedringer, som ikke findes i XP,« mener Deb Shinder.
Hun henviser blandt andet til nyskabelsen User Account Control, krypteringsfunktionen BitLocker og Windows Firewall. Med Network Access Protection kan systemadministratorer begrænse computere, der ikke er beskyttet tilstrækkeligt.
De fleste gamle applikationer og det meste tilbehør fungerer ikke med Vista
»Programmer, der er lavet til XP, og som kræver adgang til kernen, vil ikke fungere i Vista. Men hovedparten af applikationer, der kører på XP, vil også køre på Vista,« mener Shinder.
Vista leveres med Program Compatibility Assistant. Programmet kan sætte fingeren på de tiltag, der skal foretages for at et gammelt program kan køre i Vista.
Producenter af tilbehør som printere og scannere har været sløve til at sørge for Vista-drivere, men de fleste udbydere er klar med drivere inden for kort tid.
Læs alle 10 myter hos TechRepublic: