Hvis computere, robotter og hurtige netværk trækker mere end hvide sandstrande og koralrev, så er det nok værd at overveje at gøre Sydkorea til dit næste rejsemål. ComON bragte tidligere i år en artikelserie fra landet på den koreanske halvø, der ofte bliver udpeget som verdens førende bredbåndsnation. Sydkorea er virkelig miraklernes land – på et halvt århundrede er landet forvandlet fra en fattig nation af risbønder til et af verdens mest højteknologiske samfund. Stort set alle private husholdninger har bredbånd – og det er meget, meget hurtigt. Det mærker man selvfølgelig ikke som turist.
Men man mærker hurtigt, at noget bare er anderledes her. Der er hurtigt internet overalt og det er stort set altid gratis. Trådløs internet er på det nærmeste en selvfølge og man kan endda være heldig at finde bokse på de offentlige gader, hvor man kan sætte sig ind og bruge en computer med netadgang – samtidig med, at mobiltelefonen lades op fra det bundt af ledninger, der stikker ud fra væggen – det er selvfølgelig gratis. Det er også computere med gratis net i togene.
Som turist kan man også glæde sig over, at der er store digitale kort i Seoul, hvor man kan navigere rundt på en touchscreen i et Google Maps-lignende system – naturligvis på engelsk – og finde frem til den ønskede destination. Det kunne for eksempel være Digital Media City i Sangnam, hvor man blandt andet kan opleve en stor udstilling med LG Telecoms visioner for fremtidens elektronik. Her kan man sagtens tilbringe en hel eftermiddag med at beundre de teknologiske nyskabelser – f.eks. et vindue der ændres til en computerskærm med et knappetryk.
Desværre vil den venlige guide gerne have dig igennem i en fart, så du kan komme op på fjerde sal og se en film i 4D-biografen. 4D? Det sidste D betyder at der blæses røg ind i huset, mens din stol ryster – lad os bare sige, at det er en oplevelse man skal vænne sig til.
Man kan selvfølgelig også tage en tur i en biograf – det kunne være det store biografcenter i det nærliggende VM-fodboldstadion – hvor man kan bruge de smarte touchscreen-automater til at bestille billet, vælge den ønskede plads og bestille en menu med det samme. Det hele er digitalt, hurtigt og meget meget nemt.
Så skal man selvfølgelig heller ikke snyde sig selv for oplevelsen af at besøge en af byens mange internet-cafeer – også kaldet pc-bangs – og det store E-Sports stadium, hvor kampene transmitteres live i tv hver fredag. De første pc-bangs – der kan oversættes til ”rum med computere” - opstod i 1998 som en form for arkadehaller med Windows-computere. Her kunne man mødes med andre og spille det populære Starcraft med eller mod hinanden i netværk.
I dag er det svært at forestille sig, at pc-spil faktisk engang var begrænset til én spiller. Og hvis man endelig kunne spille flere mod hinanden, så skulle alle spillerne sidde på samme lokale netværk. I dag har alle spil en eller anden form for online-forbindelse – og Blizzard Entertainment, firmaet bag Starcraft, har da også skabt det mest succesfulde onlinespil, World of Warcraft. I Sydkorea har Starcraft udviklet sig til en hel folkesport med turneringer med tusindvis af tilskuere, tv-transmitterede kampe og professionelle spillere, som tjener kassen. Det menes at der er solgt mere end to millioner eksemplarer af Starcraft i Sydkorea.
Som teknologi-turist i Sydkorea kan man også tage en tur ud til fremtidsbyen Songdo, der ligger mellem Seoul og lufthavnen i Incheon. For ti år siden var der ikke andet end mudderflader her. I dag er en af verdens mest moderne byer ved at blive skabt i Songdo. Det er et nationalt prestigeprojekt og en prototype på fremtidens digitale storby – det, som koreanerne kalder en u-city. Det er meget trendy at hænge et u på tingene her i Korea – u-life, u-computing, u-health. U'et betyder i dette tilfælde ”ubiquitous”, som er svært at oversætte – men det handler om, at teknologien forsvinder ind i omgivelserne og bliver allestedsnærværende.
Og Songdo er altså en u-city, en fremtidsby, hvor teknologien er tænkt ind helt fra starten. I Europa er vi jo vant til, at byerne er bygget op omkring en gammel bykerne, og så er de vokset ofte ganske ukontrolleret. Men Songbo er en by, der er planlagt helt fra begyndelsen på tegnebrættet. Planlæggerne har lånt ideer fra andre af verdens metropoler – Songdo har de samme brede boulevarder som Paris, en Central Park der minder om New York, små lommeparker ligesom i Savannah, et kanalsystem som det findes i Venedig og et konferencecenter der ligner Utzons operahus i Sydney. Der bygges også et stort højhus, Incheon Tower på 151 etager, der skal stå færdig om et par år, og der er netop åbnet en bro til lufthavnsøen med Incheon International Airport. Broen – som er verdens femtelængste – reducerer transporttiden til lufthavnen til 10 minutter.
Det lyder måske som et gigantisk Lego-samlesæt og som et koreansk anfald af gigantomani og idétyveri. Man kommer til at tænke på den brasilianske hovedstad Brasilia – bygget midt i junglen – eller Dubais kunstigt-kitschede fantasiverden. Og indtil videre er der da også meget tomt på gaderne i Songdo, hvor 75.000 mennesker skal leve og 300.000 skal arbejde når byen er færdig. Det er stadig én stor byggeplads. Men det er koreanernes ambitioner om at skabe en højteknologisk og bæredygtig fremtidsby, der gør Songdo interessant.
Det bæredygtige spiller selvfølgelig en stor rolle i disse tider med klimadebat og co2-kvoter, og alle bygningerne er konstrueret efter særlige, skrappe miljøkrav. Regnvand samles i beholdere og bruges til køling og kunstvanding. Et netværk af underjordiske pneumatiske rør transporterer beholdere med affald til et centralt forbrændingsanlæg – der er ingen skraldemænd i Songdo. Busser med brændselsceller, vand-taxier og leje-cykler – som det parisiske Velibre system – skal transportere folk på arbejde.
Hvis de altså overhovedet behøver forlade hjemmet for at gå på arbejde. For Cisco, Microsoft og andre giganter er ved at opbygge en enestående it-infrastruktur, der skal fungere som model for andre byer rundt om i verden. Hvert hjem har sin egen videoskærm og kan kommunikere direkte med arbejdspladsen, skolen eller lægen. Bygningerne er så intelligente, at de kan guide folk frem til ledige parkeringspladser eller sende elevatorer ned til stueetagen, når man nærmer sig.
Visionen er, at internet-adgang skal være universel - det betyder ikke noget, om du sidder i din lejlighed, i din bil eller på en bænk i parken. Der er konstant adgang til lynhurtigt internet og du kan frit skifte mellem netværk, fiber, wi-fi og mobilt bredbånd uden at forbindelsen bliver afbrudt. Og alle de mange enheder, maskiner og sensorer rundt om i byen er også konstant koblet på nettet.
Kernen i visionen om denne ”ubiquitous city” er, at alle informations-systemer – i kontorer, private hjem, skoler og andre offentlige institutioner – skal snakke sammen og dele data over et fælles netværk. Byen skal dækkes med et netværk med millioner af sensorer, der konstant samler data om alt det, der foregår udenfor og inde i bygningerne.
Når man nu er i Asien, skal man selvfølgelig heller ikke snyde sig selv for muligheden for at købe billig elektronik. Her kan Seoul ikke helt måle sig med Hong Kong eller Taipeh, men der er mange gigantiske malls hvor man kan købe de mest underlige dimser – og et meget stort udvalg af spidsfindige tastaturer, mus og mobiltelefoner. Som teknologi-turist kan man selvfølgelig ikke vende hjem uden kufferten fuld af mærkelige dimser fra fremtidslandet.
