13.000 PROSA-medlemmer ind i domænestrid

Fagforbund støtter Nets.dk.

Domæneejer Sten Axelsen får nu et helt fagforbund i ryggen.

It-fagforeningen PROSA har netop opfordret alle sine medlemmer til at støtte Sten Axelsens forsvar af sit domæne Nets.dk økonomisk. Forbundet har i et nyhedsbrev bedt sine medlemmer om at tage stilling og eventuelt betale til den indsamling, som skal dække de uundgåelige udgifter til advokatbistand.

PROSA organiserer 13.000 it-professionelle, hvilket potentielt gør webdesigner Sten Axelsen i stand til at forøge sin opbakning gevaldigt.

Fagforeningen har ikke selv indbetalt penge til indsamlingen, men det kan også komme på tale.

”Det har vi ikke taget stilling til endnu. Men vi overvejer også at støtte på andre måder. Vi kunne jo også bidrage med advokatbistand eller arrangere møder, der sætter fokus på problemstillingen,” siger formand Niels Bertelsen til ComON.dk.

Men hvorfor skal en fagforening blande sig i en domænenavnsstrid?

”Vi har masser af medlemmer, som har en hjemmeside, hvor de måske driver en freelance-forretning. De kunne sagtens komme ud for en lignende situation, hvor en stor virksomhed kunne begynde at true dem til at aflevere deres domæne. Derfor er sagen ikke kun vigtig for Sten. Det er en principiel sag,” siger Niels Bertelsen.

”Hvis Sten Axelsen taber, vil det være en blåstempning af en adfærd, der både truer enkeltpersoner, små selvstændige og en lang række andre virksomheder, der ikke har så store ressourcer som Nets. Det skal vi selvfølgelig have sat en stopper for,” siger formanden.

Ud over at opfordre sine medlemmer til at spytte i kassen, så opfordrer PROSA også andre forbund og interesseorganisationer til at gøre det samme.

Domænestriden er opstået, da den dansk-norske betalingskoncern Nets kom til verden i en fusion mellem danske PBS og norske BBS. Læs mere om Nets.dk her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere