Artikel top billede

Nyt dansk cloud-produkt vil konkurrere med Amazon og Rackspace

Hos Netgroup kan virksomheder nu leje plads, hukommelse og cpu på timebasis.

De populære amerikanske cloud-hostere Amazon og Rackspace har nu fået en stor, dansk konkurrent. Hos Netgroup kan virksomheder nu købe CPU, diskplads og RAM på timebasis. Kunden vil hele tiden kunne gå ind i et panel og udvide eller mindske pladsen - alt efter behov.

"Selv om de er meget større, kan vi se, at vi kan konkurrere med Rackspace og Amazon. Vi er ikke dyrere end dem, tværtimod," siger Anders Saaby, teknisk chef for Netgroup.

Priserne starter ved 105 kroner for en server pr. måned. Derefter fortsætter priserne opad, alt efter behov. 10 servere med 64 Gb RAM og 1000 Gb diskplads koster 132.130 kr. pr. måned. I en prissammenligning på Netgroups hjemmeside demonstrerer det danske firma, hvordan de kan måle sig med og endda være billigere end Amazon i visse tilfælde.

 

Skalerbar cloud time for time

Netgroup slår sig op på at være det første ægte cloud-firma med real time skalerbare ressourcer, men Anders Trolle-Schultz, direktør i rådgivningsvirksomheden SaaS-it Consult, mener, at det først og fremmest er selskabets evne til at gøre produktet forståeligt for kunderne, som gør det slagkraftigt.

”Traditionelt set har hostingudbyderene gjort det muligt at deployere nye servere og skalere op og ned hurtigt og nemt, men baseret på en fast månedlig pris. Et fast månedligt beløb er for mange kunder en fordel, da det er meget nemmere at budgettere på denne måde, men betyder også typisk at kunderne køber ydelser under hensyntagen til deres forventede spidsbelastning," siger Anders Trolle-Schultz.

Han siger dog, at hvis belastningen har store udsving op og ned, kaldet cloudbursting, kan det være en stor fordel kun at betale for det aktuelle forbrug på timebasis. Det gælder specielt, hvis tildelingen og nedlukning af ressourcer, altså loadbalancing, sker automatisk, så virksomheden ikke skal bruge tid på at købe mere eller mindre plads. Det er i høj grad en ting, der kan gøre lokal hosting mere attraktiv for mange virksomheder, siger cloud-rådgiveren.

Netop omkring skalering giver Netgroup fleksibilitet. Netgroups kunder kan selv vælge i hvor høj grad de vil automasere deres ressourceforbrug, siger Anders Saaby. Kunden kan enten manuelt købe ekstra eller færre ressourcer via et kontrolpanel eller automatisere processerne via et API.

"Kunden vil med med relativt få linjers kode kunne udvikle en applikation, som skalerer automatisk i takt med at behovet stiger og falder time for time," siger Anders Saaby.

 

Det hele ligger i Danmark

Én ting er pris. Et andet er den danske lokation. Blandt andet på grund af danske lovkrav og kundernes usikkerhed over for andre landes retspraksis, forventer Netgroup automatisk at skaffe en del danske virksomheder, som tidligere har skyet cloud-produkter udenlandske datacentre, vurderer Anders Saaby.

"Vi forventer, at en signifikant andel af vores kunder vil være danske virksomheder og myndigheder, der har behov for, at deres data ligger i Danmark," siger Anders Saaby.

"FBI kommer ikke og rydder datacentret," siger han og smiler.

 

Sikkerhed er "state of the art"

ComON møder Anders Saaby i et mødelokale hos GlobalConnect i Taastrup, hvor Netgroup lejer sig ind i et stort bygningskompleks. Samme dag, som ComON møder Anders Saaby, er strømmen gået i en af GlobalConnects haller i bygningskomplejkset, hvilket blandt andet fik tusindvis af bredbåndskunder hos Fullrate til at miste forbindelsen. Dagens nedbrud havde ingen betydning for Netgroup, men firmaet oplevede selv et bitter nedbrud for fire år siden, og sikkerheden er derfor i top med deres nye Infrastructure-as-a-Service (IaaS)-produkt. Sikkerheden bliver jævnligt gennemgået efter revisionsstandarden RS3411b under standarden DS484, forklarer Anders Saaby. Hvis kunden betaler ekstra, vil data ligge redundant i selskabets to datacentre i Taastrup og Glostrup. Sikkerheden kører efter ITIL-principper, og det betyder blandt andet, at de forskellige kunders data er adskilte, at der aldrig benyttes standard-passwords og så videre.

"Sikkerheden er state of the art," siger Anders Saaby.

Også Anders Trolle-Schultz har tiltro til Netgroup.

"Netgroup er en af dem, der ville få fem ud af fem stjerner. Det er en solid virksomhed med et fint økonomisk fundament og med sikkerheden i orden," vurderer Anders Trolle-Schultz.

 

Netgroup startede med co-location

Netgroup startede oprindelig for 10 år siden med at tilbyde infrastruktur til co-location, hvor virksomheder kunne leje sig ind i rackskabe, hvor de kunne placere deres servere og dermed sikre sig stabil strømforbindelse, internetforbindelser, brandsikring og anden sikkerhed.

For to et halvt år siden begyndte Netgroup at tilbyde en virtuel IaaS-platform baseret på en platform fra VMware. Produktet var dog baseret på lange og faste lejekontrakter. Anders Saaby forklarer, at de derfor først nu anser sig selv for at kunne tilbyde "ægte cloud" med skalerbare ydelser på timebasis. Hvor man tidligere har haft rigelige med muligheder for en "private cloud" via Netgroup og forskellige andre danske hostere, så er det altså første gang, at man kan købe sig adgang til en ægte og fleksibel og rendyrket dansk "public cloud", siger han. Desuden kan virksomheder migrere et workload, altså behov for regnekraft, til Netgroups cloud, uden at ændre på applikationerne, og alt efter behov.

 

Forhandlere skal servicere små kunder

Lige nu har Netgroup en stor gruppe amerikanske kunder, der bruger Netgroup som europæisk hub, og selskabet forventer at fortsætte udviklingen. Det er en fordel for virksomheden, hvis de spreder kundebasen ud over jordkloden, så cpu-kapaciteten bliver brugt både nat og dag.

Netgroup har ikke selv erfaring med at sælge til små kunder med lille it-ekspertise. De har derfor valgt at samarbejde med Meebox.net og Cloud.dk, som vil sælge serverplads i skyen til små virksomheder, der har brug for god support.

"Vi egner os ikke til at sælge til de helt små virksomheder. Dem er vi ikke gode til at supportere. Vi har brug for, at der i den anden ende sidder it-folk, som vi kan arbejde med," forklarer Anders Saaby og smiler.

Det dyreste og sværeste ved at etablere et IaaS cloud produkt, er at designe en storageplatform, der kan understøtte den fleksibilitet, der kræves, forklarer Anders Saaby. Netgroup har bygget et Storage Area Network (SAN) med diske fra Hitachi Enterprise Storage, hvor alle dataene ligger. Processorerne vil som udgangspunkt blive leveret af Dell, men også af IBM og HP. Cisco har leveret nye routere, ASR9000, der skal kunne håndtere, at kunder pludselig beder om at få flyttet store mængder data.

"Vi har bygget netværket efter, at det er et livligt system. Vi kan aldrig vide, i hvilken retning vores kunder udvider," siger Anders Saaby.

 

Starter med open source, men får også VMware

Hypervisoren, som er laget mellem selve hardwaren og den virtuelle maskine, som kunden køber, er baseret på Kernel Virtuel Machine (KVM), der er en udvidelse til Linux. KVM er gratis og open source, så Netgroup har selv stået for implementeringen i samarbejde med eksterne konsulenter.

Netgroup oplever, at nogle kunder, som har baseret deres it-infrastruktur på Microsoft-produkter, efterspørger en cloud-tjeneste baseret på VMware, som cross-certificerer deres produkter med Microsoft. Derfor vil Netgroup denne sommer tilbyde samme cloud-produkt, men hvor man helt eller delvist kan vælge hypervisoren Vcloud fra VMware. Ved KVM skal Netgroups egne teknikere selv stå for driften, men VMware tilbyder en 24/7 support.

"Vores VMware-platform vil give store omkostninger til licenser, support og løbende vedligehold. Det er derfor, den er dyrere end vores KVM-platform," forklarer Anders Saaby.

Når en VMware-platform er vigtig for Netgroup, er det fordi nogle virksomheder har et krav om, at deres it absolut skal på VMware eller en anden proprietær, anerkendt platform, forklarer han.

"Det handler om sikkerhed; ikke så meget driftssikkerhed - det er revisionssikkerhed," uddyber han.

Hosting-selskabet, som har kendte kunder som DR, Danisco og Inforce i stalden, er ejet af Jakob Thomsen. Han ejer også virksomhedsregisteret biq.dk, betalingsfirmaet Inpay.com og antisvindelsfirmaet Zecure.dk. Sidste år var omsætningen på 52 millioner kroner, og i 2011 forventer Netgroup at vækste til 65 millioner kroner i omsætning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere