Artikel top billede

Musikindustrien angriber Amazons Cloud Drive

Sony Music truer allerede med at trække Amazon i retten.

Amazon har netop åbnet sin nye Cloud Drive tjeneste til digital musik. Men der er allerede ballade. I forskellige amerikanske medier har musikbranchen udtalt sig meget negativt om den nye tjeneste. De kritiserer, at Amazon ikke har forhandlet nye licenser til tjenesten.

Amazon mener dog, at kombinationen af Cloud Player og Cloud Drive blot er en slags ekstern harddisk. Derfor er der ikke brug for nye licensforhandlinger, ifølge Amazon.

Sony Music truer ligefrem med at trække Amazon i retten.

”Vi håber, at vi kan nå frem til en ny licensaftale. Men vi holder alle juridiske muligheder åbne,” siger Sony Music talskvinde Liz Young til Reuters.

Cloud Drive kan bruges til upload af digitale musikfiler i MP3- og AAC-format. Der er 5 GB gratis plads på serveren og både up- og download foregår direkte i browseren. Musikken kan så afspilles med en web-afspiller og et program til Android. Her bliver musikken streamet fra nettet.

Hvis man køber musik hos Amazon, bliver det overført automatisk til Cloud Drive. Amazon bruger sin egen Simple Storage Service (S3) til tjenesten.

Amazon har angiveligt holdt møder med musikbranchen inden lanceringen, men firmaet har tilsyneladende valgt en hurtig lancering for at få et forspring på markedet i stedet for at bruge lang tid på at forhandle en aftale på plads.

Det skulle være sikkert at både Apple og Google er på vej med lignende tjenester. Apple vil angiveligt udvide sin MobileMe tjeneste med lagring og streaming af musik, mens Google allerede tester sin kommende Google Music tjeneste. Det menes at de langvarige forhandlinger med musikudgiverne har forsinket både Apple og Google.

Forhandlinger, som Amazon altså har valgt at springe over. I et interview med AllThings Digital fremlægger Amazon sin position:

”Vi har ikke brug for en licens til at gemme musik i Cloud Drive. Funktionaliteten med at gemme mp3'er i Cloud Drive er den samme som hvis en kunde har valgt at gemme musikken på en ekstern harddisk eller selv i iTunes,” siger en talsmand for selskabet.

Der er mange eksempler på, at det kan være meget svært at få de nødvendige licensrettigheder til streaming-tjenester forhandlet på plads. Den populære musikportal Last.fm har helt opgivet at streame musik, og tjenesten Spotify er stadig ikke lanceret i USA.

EMI har ført en lang retssag mod MP3Tunes, som også har tilbudt at gemme digital musik for brugerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere