Freeway: Digitale signaturer giver børn falsk tryghed

Freeway, der blandt andet står bag ungdoms-chatstedet arto.dk tror ikke på idéen om, at beskytte børn med børne-certifikater. Det er falsk tryghed, lyder kritikken.

I lyset af Ekstra Bladets afsløringer af ældre mænd, der på nettets chatsites giver sig ud for at være væsentligt yngre og dermed opnår kontakt med børn og unge, er diskussionen om et såkaldt børnecertifikat - en digital signatur - blusset op igen.

Men systemet møder ikke jubel hos landets største chat-site Arto.

Konsulent og frontløber Daniel Madié har ellers oprettet systemet Certified Kid, der skulle kunne garantere et barns alder og identitet på nettet. Han har arbejdet ulønnet på projektet i halvandet år og mangler 'kun' en investor, for at kunne realisere projektet.

Det er naturlig at tænke på innovator-firmaet Freeway i denne forbindelse. Få har som Freeway formået at tjene penge på de unges kontakt-behov, og da de samtidigt står bag netop flere af de sites, der har været nævnt i forbindelse med Ekstra Bladets afsløringer, er det nærliggende at tænke, at de måtte have en interesse i at støtte op om eksempelvis Daniel Madiés projekt.

Men den idé bliver pure afvist af en af medstifterne af Freeway, Morten Wagner, der som regel optræder som firmaets ansigt udadtil:

»Vi tror overhovedet ikke på den slags. Tværtimod tror vi, at den slags kunstig sikkerhed hurtigt bliver en sovepude. Der er ingen systemer, der er 100 procent sikre, og hvis folk tror på sikkerheden virker, bliver de måske mere sløsede med at tænke selv«.

»Vi tror på opdragelse, at forældre lærer deres børn at tænke selv, over hvordan de begår sig på nettet. For en mand, der VIL snyde, er det den nemmeste ting i verden, at skaffe sig en falsk signatur, og så havde han lige pludselig stået med langt større troværdighed«, speedsnakker Morten Wagner.

»I øvrigt mener vi, at det er vigtigt at få frem, at på trods af Arto.dk hele tiden bliver nævnt i medierne, så er det jo kun der kontakten bliver etableret. De pædofile ved jo godt, at vi monitorerer og logger stort set alt, så de, der har luskede hensigter, flytter jo lynhurtigt chatten til eksempelvis MSN, hvor de ved, de kan tale frit«.

»Der er sendt over 1,8 milliarder beskeder over de sidste fire-fem år og ud af dem, er der indgivet max 15 af det vi kalder 'uartigheds-anmeldelser'.
Sjovt nok er de fleste af dem vi snupper i vores filter journalister. Vi monitorerer som sagt al chat og når buzz-words med antydninger om sextilbud får vores lamper til at blinke, tjekker vi ip-adressen. Og den tilhører som regel Politikens Hus eller lignende,« afslutter Morten Wagner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer