Telefon-aflytning: Nu for script-kiddies

GSM-krypteringen kan brydes med nyt redskab.

GSM-teknologien, der anvendes til mobiltelefoni på det meste af planeten, blev brudt sidste år. Og nu kræver det ikke den store tekniske indsigt at smuglytte til andres samtaler.

Det mener en række hackere, der er klar med et nyt brugervenligt aflytningsredskab.

Hackerne varslede allerede i starten af 2010, at der snart ville komme en simpel måde at skaffe sig adgang til andres telefonsamtaler.
Det er nu sket, forklarer en kryptograf, der har fulgt udviklingen.

“Generelt er GSM-hacking på vej ind i et “script-kiddie” stadie i stil med det, som Wi-Fi-hacking gik gennem for nogle år siden, hvor folk begyndte at cracke deres naboers WiFi-forbindelser,” siger Karsten Nohl, der arbejder for Security Research Labs i Berlin, til The Register.
Han håber, at de nye redskaber vil få teleselskaberne til at indføre en stærkere kryptering af GSM-signalet. Præcis som hacking af WiFi betød, at den stærkere WPA-kryptering blev indført.

Det nye GSM-hackerværktøj Kraken blev præsenteret tidligere på måneden. På 30 sekunder skal det være i stand til at omgå krypteringsalgoritmen A5/1, der beskytter SMS’er og samtaler. For at opnå de hurtige tider anvender hackerne de såkaldte rainbow tables, der er datasæt som kan skabe plaintext ud af hash-værdier. De anvendte rainbow tables vil også snart blive distribueret via BitTorrent, så andre kan udføre de samme test, lover hackerne.

Afkodningen af signalet er ikke teleindustriens eneste hovedpine i denne uge. På Black Hat-konferencen i denne uge vil en anden hacker demonstrere, hvordan han kan opsætte en falsk antennemast, som opsnapper teletrafik i nærheden

GSM-standarden (Global System for Mobile Communications) bruges af op til fire milliarder mennesker i mere end 200 lande.
Teleselskaber peger på, at sikkerheden ikke kun ligger i krypteringen, men også i de hyppige kanalskift i mobilnettet. Men også denne beskyttelse kan knækkes med en simpel modtagerstation og open source-software fra nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere