Dag et for Bibob

Trods tekniske problemer fik Frank Rasmussens nye teleselskab 5000 kunder på de første ti timer efter åbningen.

I går klokken 11.30 åbnede mobillavprisselskabet Bibob sluserne for kunderne, der strømmede til fra første fløjt.

Med åbningstilbud som en startpris på 139 kroner var der godt 5.000 kunder efter 10 timer.

Der skulle ikke herske nogen tvivl om, hvad Bibob og Frank Rasmussen vil. De vil frem i verden, og deres skridt skal tages med syvmilestøvler. Selskabet kom på banen i går med priser der lyder på 1 øre per sekunds tale, 10 øre per SMS, 0 kroner i opkaldsafgift og 0 kroner i abonnement - så enkelt er det.

Selve opstarten kunne kundemæssigt ikke blive meget bedre, da allerede 20.000 brugere havde tilmeldt sig nyhedsbrevet, så de var klar når lanceringen gik i luften. Men ved opstarten opstod der lidt tekniske problemer, der betød flere måtte vente i en lille halv time på tilmelding. Og det satte lidt skår i glæden hos stifteren Frank Rasmussen.

- Man måle gårsdagens succes på tre måder, hvor den første er med kunder. Der kan vi jo kun have hænderne oppe, men hvordan kunderne oplevede åbningen kan jeg desværre kun beklage. Vi måtte simpelthen genstarte systemet, da godt 4.000 kunder prøvede at tilmelde sig på samme tid. Den sidste måde at se på succesen er ved vores kundeservice, der trods et telefonstorm kun havde en ventetid på 5 sekunder - det er jo intet mindre end fabelagtigt, siger Frank Rasmussen stolt.

Men på trods af problemerne kunne Bibob godt 10 timer efter åbning konstatere, at omkring 5.000 kunder havde tilmeldt sig mobiloperatøren.

- Mine år i mobilbranchen har jeg aldrig hørt eller set lignende tilmelding. Da Telmore i sin tid åbnede op, havde vi 400 kunder den første dag, og faktisk er det tankevækkende, at 34 procent af Bibobs nye kunder faktisk kommer fra Telmore, siger han og sætter derved kritikerne til vægs, der mener, at kunderne ikke har brug for endnu et lavprisselskab.

Som åbningstilbud har Bibob tilbudt to former for startpakker, der begge koster 139 kroner. Pakkerne er så opdelt i henholdsvis abonnement med nyt nummer, hvor man får en yderligere rabat på taletid med 250 kroner eller et abonnement, hvor det gamle nummer skal flyttes. Der får man 200 kroners taletid. Yderligere er de 10 ører i SMS et tilbud til og med den 31. december.

- Nu bliver næste skridt, at vi lige skal have ro på settet, og få lidt styr på de mange kunder. Faktisk overvejede vi på et tidspunkt, at lukke for tilmelding så vores logistik også kunne følge med, slutter Frank Rasmussen af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere