Fornem pris til dansk C++ opfinder

Den danske opfinder af programmeringssproget C++, Bjarne Stroustrup, modtager i dag en forskningspris i Århus.

Århus Universitet uddeler sin forskningspris fredag til otte videnskabsfolk. En af dem er Bjarne Stroustrup, der i dag er professor i datalogi ved Texas A&M University. Den danske programmeringspioner er nok bedst kendt som manden bag sproget C++.

Bjarne Stroustrup introducerede C++ i midten af 1980’erne. C++ forsimplede interaktion mellem maskine og menneske og udgør en væsentlig del af grunden til, at objekt-orienteret programmering i dag er det mest anvendte princip til programmering og softwareudvikling.

Hans bog ”The C++ Programming Language” er oversat til 19 sprog og er det mest læste værk inden for feltet.

Ved en ceremoni i dag på Århus Universitet uddeles Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris til Bjarne Stroustrup og en anden dansk forsker, professor Poul Nissen, der belønnes for sin banebrydende celleforskning.

Desuden uddeles Århus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser til seks nyuddannede forskere.

En af de seks prismodtagere, Evelyne Beatrix Cleff, har i sin ph.d.-afhandling undersøgt markedet for sms-reklamer for at se, hvorvidt europæiske og amerikanske forbrugere i tilstrækkelig grad er beskyttet mod sms-spam. I afhandlingen giver hun en række forslag til, hvordan man kan forbedre lovgivningen ved at kombinere selvregulering, lovgivning og teknologiske muligheder.

En anden prismodtager, Uffe Schjødt, arbejder med neurologisk religionsvidenskab og har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling udført hjernescanninger af religiøst troende mennesker. Resultaterne viser, at kristne – når de beder til Gud – aktiverer områder i hjernen, som normalt kun bliver aktiveret, når vi kommunikerer med andre mennesker.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere