Har iPhone 4 også antenneproblemer i Danmark?

TV2 advarer om dårlig signal-håndtering i Apples nye telefon. Andre oplever ikke problemet.

De tre teleselskaber, der sælger iPhone 4, havde på forhånd meldt ud, at de berømte antenneproblemer med iPhone 4 ikke ville manifestere sig i Danmark, hvor vi generelt har så god netværksdækning, at selv en udvendig, berørinsgfølsom antenne som den på iPhone 4 vil kunne klare sig fint.

Men efter iPhone 4 blev sat til salg i Danmark i nat, begynder de første meldinger om antenneproblemerne nu at komme for dagen.

Mest markant er TV2s gadget-redaktør David Guldager. Han har skaffet en iPhone 4 udenom Apple Danmark (selskabet udleverer ikke anmeldereksemplarer før engang i næste uge) og kan efter testning af telefonen konkludere, at antenneproblemerne er så alvorlige, at telefonen slet og ret ikke kan anbefales. Det negative skudsmål skal ses i kontrast til den begejstring, Guldager udviser for designet i iPhone 4.

Se hele TV2 s indslag her:
http://go.tv2.dk/video.php/id-32549008.html">http://go.tv2.dk/video.php/id-32549008.html

Blandt andre brugere er der dog mere tilfredshed med den danske antennesituation.

Den kendte udvikler og foredragsholder David Heinemeier Hansson, der er manden bag Ruby on Rails, var i Danmark i begyndelsen af måneden, hvor han afprøvede sin nyerhvervede iPhone 4. Mens han ofte oplevede antenneproblemet i USA, kunne det ikke genskabes i Danmark, fremgik det af denne Twitter-besked https://twitter.com/dhh/status/17662348526">https://twitter.com/dhh/status/17662348526.

ComON har også fulgt en anden Twitter-gut, den unge danske iværksætter Morten Kaltoft, der står bag websiden Owix.dk.

Morten stod i kø i nat for at blive blandt de første danskere med en iPhone 4. Da ComON ringer ham op for at høre om oplevelsen, er der imidlertid signalproblemer. Vi må råbe til ham for at blive hørt, og skynder os at råbe, at han skal holde anderledes på telefonen. Men snart efter arter det nye Apple-vidunder sig, og journalisten kan atter sænke stemmen. Til trods for råberiet fortæller Morten, at telefonen skam fungerer fint.

”Jeg har lige tændt for den for allerførste gang, og der er ingen antenneproblemer her, hvor jeg er,” fortæller Morten Kaltoft.

Han mener, at den dårlige forbindelse, der indledningsvist manifesterede sig, da ComON ringede, må skyldes, at han samtidigt med samtalen er i gang med at synkronisere sin nye telefon med musikprogrammet iTunes.

Ekstrabladet skriver i en test, at man sagtens kan få telefonen til at tabe kontakt til mobilnetværket, hvis man sætter sine fingre i det venstre bundhjørne.Alligevel mener bladet, at antennen - og kontakten til netværket ikke kun er lige så god som iPhone 3GS, men markant bedre.

Men har EB ret i, at iPhone 4-antennen er uproblematisk i Danmark og er TV2s vurderinger helt hen i vejret?

Flere og mere grundige test vil sikkert bringe svaret i de kommende uger. Ind til da vil ComON gerne høre fra andre nybagte iPhone 4-ejere blandt læserne om deres erfaringer med antenneproblemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere