Microsoft vil erobre internet

Bill Gates præsenterede tirsdag Microsofts nye internet-strategi, der tolkes som et frontalangreb på Google. De nye platforme Windows Live og Office Live giver adgang til en stribe nye tjenester på nettet.

Microsoft-stifter Bill Gates kunne på et pressemøde tirsdag præsentere selskabets nye internet-strategi. De to nye platforme Windows Live og Office Live skal supplere - men ikke erstatte - Microsofts populære styresystem og kontorpakke.

Windows Live består af en række internet-tjenester til private brugere, deriblandt e-mail, blogging og instant messaging, mens Office Live fortrinsvis henvender sig til mindre virksomheder.

Brugerne kan vælge mellem en reklamefinansieret version, hvor man skal finde sig i annoncebannere på skærmen, og en abonnementsbaseret udgave, hvor man slipper for reklamer.

Flere af de nye tjenester kan allerede afprøves i betaversioner på hjemmesiden live.com.

Blandt de kommende tjenester er Windows Live Mail, som har en Outlook-lignende opbygning og kan overtage eksisterende konti fra Hotmail.

En anden nyhed, Windows Live Messenger, giver mulighed for at kommunikere og udveksle billeder og andre filer uden at installere software lokalt.

Med Windows Live Favorites kan man gemme sine browser-bogmærker på nettet og hente dem fra enhver netopkoblet computer.

En af de tjenester som allerede er klar i en betaudgave er Windows Live Safety Center, der gennemsøger den lokale pc for vira og orme.

En udvidet version, Windows OneCare Live, indeholder firewall- og backup-funktioner og kræver abonnement.

Office Live er tæt knyttet til Microsofts kontorpakke og indeholder blandt andet tjenester og værktøjer der skal hjælpe små firmaer med at etablere sig på nettet, styre projekter og forvalte kundedatabaser og andre datasamlinger.

Microsoft fortæller at de første tjenester under Windows Live vil være tilgængelige på dansk i foråret 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere