Brugte spyware til at få topkarakterer

En amerikansk high school-elev risikerer 38 års fængsel for at bryde ind på skolens kontorer samt for at ændre sine karakterer ved hjælp af spyware og et stjålent password.

18-årig Omar Kahn, der blev anholdt i mandags, kan risikere at skulle tilbringe mere end 38 år i fængsel. Det skriver PC Advisor.

Ifølge anklagerne har Kahn ændret de D- og C-karakterer, som han modtog i spansk, matematik og engelsk, til to gange A og et B+. Det svarer til at ændre karakterer, der ligger omkring 0 og 4, til 10- og 12-taller på den danske skala.

Kahn har foretaget ændringerne ved at bryde ind på skolens kontorer for herefter at logge ind i systemet ved hjælp af et stjålent brugernavn og et dertilhørende password. Ifølge anklageskriftet har han tilmed installeret spyware på den computer, der hoster skolens karaktersystem, sådan at han kunne få adgang hjemmefra.

Kahn er desuden anklaget for at ændre karaktererne for 12 andre elever på Tesoro High School i Rancho Santa Margarita, Californien.

Sammen med en anden af skolens 18-årige elever, Tanvir Singh, er han anklaget for at bryde ind på kontorerne for at stjæle kopier af diverse prøver, som eleverne endnu ikke var blevet præsenteret for.

Anklagerne oplyser, at de har en sms-besked, som Singh sendte til Kahn den 19. maj, der beviser denne påstand.

»Hey, vil du med over på skolen i aften? Jeg har brug for én med boller til at være der sammen med mig,« lyder det i beskeden.

Singh risikerer at skulle sidde tre år i fængsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere