Artikel top billede

Real melder sig tilbage

Real Networks har udviklet en ny tjeneste, der skal samle og streame alle dine mediefiler.

På næste uges D Mobile konference vil Real Networks demonstrere et nyt produkt til mediestyring. Dermed melder selskabet sig tilbage efter en lang periode, hvor det var ved at forsvinde i glemslen. Real Networks står bag den engang så succesfulde medieafspiller RealPlayer og firmaet fik en stor juridisk sejr over Microsoft i en sag, hvor softwarefirmaet stod anklaget for at bruge sit Windows-monopol til at tryne andre digitale medieafspillere.

Men siden er det gået skidt for Real Networks, og firmaet har tabt et langt opgør med filmindustrien om programmet RealDVD. En amerikansk dommer afgjorde tidligere i år, at Real Networks ikke længere må sælge RealDVD, som kan bruges til at kopiere dvd-film og gemme dem på harddisken. Filmbranchens forening MPAA sagsøgte Real Networks for at få stoppet salget af RealDVD og fik hurtigt udstedt et midlertidigt fogedforbud, som senere blev gjort permanent.

Real Networks endte med at betale erstatning og alle sagens omkostninger – en samlet regning på op mod 100 millioner kroner.

Nu kommer selskabet så med sit første store nye produkt i flere år. Det består angiveligt af to dele; en klientsoftware til computere og mobile enheder, som selv holder øje med, om der tilføjes nye mediefiler, og en webservice, som samler medierne og herefter streamer og overfører filerne til alle de enheder som brugeren ejer.

Tanken er altså, at man skal have adgang til hele sin komplette musik- og videosamling uanset hvor man er og hvilken enhed man benytter. Real vil ikke bygge sin egen mediebutik i stil med iTunes, men kun hjælpe brugerne med at samle og organisere deres købte mediefiler.

Real Networks har åbenbart ikke lyst til et nyt slagsmål med film- og musikbranchen, for selskabet lover at den nye tjeneste vil understøtte DRM-systemer og forhindre, at f.eks. copyright-beskyttede film eller tv-udsendelser kan streames.

Den første version af systemet skal fokusere på computere og mobile enheder som smartphones og tablet-pc'er, mens den næste skal udvide det til tv-bokse og spilkonsoller.

Det bliver gratis at benytte tjenesten til mediestyring og dermed er det lidt uklart, hvordan Real Networks egentlig har tænkt sig at tjene penge på det nye produkt. Real Networks tjener i dag de fleste af sine penge på at licensere sin streaming-teknologi til teleoperatører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere