Telestyrelsen: Ingen minister-indblanding

Videnskabsminister Helge Sander har intet haft at gøre med en artikel om et specifikt teleselskab i Telestyrelsens blad. Sådan lyder forsvaret fra styrelsen i den nyeste Sander-reklamesag.

Videnskabsminister Helge Sanders egen IT- og Telestyrelse kommer nu ministeren til undsætning i den nye, og foreløbigt syvende, reklamesag ministeren er havnet i.

Sagen drejer sig om at netop IT- og Telestyrelsen i deres seneste nummer af kvartalsbladet eDanmark bringer en artikel, der omtaler et specifikt teleselskab i forbindelse med omtale af den trådløse Wimax-teknologi. Det mener kritikere hos andre teleselskaber i dagens udgave af Jyllands-Posten at ministeren har ansvaret for.

»Videnskabsministerens eneste medvirken i dette nummer af eDanmark er en kommentar om IKT's betydning for konkurrencekraft og innovation. Ministeren har ikke haft med den artikel at gøre, som Jyllands-Posten omtaler, og medvirker heller ikke i artiklen,« siger Jørgen Abild Andersen, direktør i IT- og Telestyrelsen.

Han understreger at IT- og Telestyrelsen ser det som sin opgave, blandt andet i eDanmark, at informere om nye teknologier til gavn for borgerne. WIMAX er i denne forbindelse et eksempel på en trådløs teknologi, der efter IT- og Telestyrelsens mening kan konkurrere med almindeligt bredbånd og således må anses for interessant for en stor del af den danske befolkning.

»Borgerens adgang til information om de løsninger, der findes på det danske marked, er et centralt kriterium i IT- og Telestyrelsens borgerinformation. Kun ét selskab i Danmark har i dag erfaring med teknologien. Det er derfor naturligt at lade direktøren for dette udtale sig om sine erfaringer. I forbrugersammenhæng er det naturligt at fremhæve enkelte udbyderes løsninger, hvis de er nye eller adskiller sig fra resten af markedet,« skriver styrelsen i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere