HP-spionage stikker dybere end først antaget

En hemmelig undersøgelse afslører nu, at Hewlett-Packards spionage af egne bestyrelsesmedlemmer, samt journalister fra CNET og Wall Street Journal, er mere omfattende og grundigere planlagt end hidtil antaget.

Det kniber efterhånden med at tro på de uskyldige udmeldinger fra HP i sagen om firmaets overvågning af en række journalister og bestyrelsesmedlemmer. I hvert fald hvis man skal tro en ellers hemmelig undersøgelse, der netop har fundet vej til avisen The New York Times.

Avisen beskriver, at den hemmelige undersøgelse peger på, at HP's overvågninger næppe begyndte som et intern, legalt projekt i et forsøg på at finde en presselækkage i egne rækker. Overvågningerne omfattede tværtimod ufine metoder fra begyndelsen.

Ifølge New York Times fortæller anonyme kilder med indsigt i den hemmelige undersøgelse, at HP fra overvågningens første stade tilbage i 2005 omfattede ulovlig indsamling af private telefonsamtaler. Desuden blev der fra starten foretaget direkte overvågning af en række af virksomhedens egne bestyrelsesmedlemmer og af journalister fra CNET og Wall Street Journal. De var alle under mistanke for at lække fortrolige oplysninger om HP, der blandt andet handlede om selskabets startegi.

I sidste uge kom det desuden frem, at Statsadvokaten i Californien er gået ind i sagen og nu er i gang med at afdække, hvor dybt spionagen stikker, og i hvillket omfang HP har brudt loven.

Den Føderale Handelskommission i USA har allerede tilkendegivet, at HP's indsamling af teletonlister fra bestyrelsesmedlemmernes private samtaler ikke er tilladt.

CNET viger da heller ikke tilbage med at tale sine journalisters sag og beskylder HP for brud på privatlivets fred og forsøg på at undergrave journalisters ret til at beskytte kilder. Kilder, som ifølge HP har videregivet fortrolige oplysninger om virksomheden til medierne og dermed offentligheden.

De anonyme kilder, som citeres af New York Times, fortæller, at HP ikke blot gik så langt som til at hyre privatdetektiver, der skulle overvåge de mulige skyldige i lækagen. Detektiverne blev også sat til at plante software i en unavngiven CNET-journalists computer, der kunne give tilbagemeldinger til detektiverne om journalistens øvrige mailkorrespondance. Softwaren blev plantet i en mail, som detektiverne afsendte under falsk varebetegelse. Ved at udgive sig for at være en anonym kilde med oplysninger om HP, fik de adgang til journalistens mail og computer. Det førte dog aldrig til noget, da journalisten ikke sendte de oplysninger videre, som detektiverne havde lækket.

HP begyndte de ulovlige overvågninger blot to måneder efter, at The Wall Street Journal i januar 2005 offentliggjorde en artikel med fortrolige oplysninger om tidligere bestyrelsesformand og direktør for HP Fiorinas kommende farvel til virksomheden.

Hvad der er årsag til, HP's egne advokater ikke har gjort opmærksom på, at overvågningerne var ulovlige og dermed sat en stopper for dem, er endnu uvist. I sidste uge måtte bestyrelsesformand Patricia Dunn dog forlade sin post som følge af den kritik, hun har mødt for sin håndtering af sagen. Det er da også hende, der menes at have sat overvågningerne i gang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere